00:12
Vi kommer ikke udenom det. Vi er gået ind i efterårsmåneden. Den 1. af dem. September. Og jeg synes, det kom pludseligt. Jeg synes, vi klamrede os til ideen om, at sommeren bare ville blive ved og ved. Og klimaforandringerne ville ramme os Costa Callum-Borg-agtigt på den skønneste måde.
00:27
Ja...
00:28
Nu vil jeg bare vende mig til, at jeg lugter af våd hund, fordi jeg går hjemmefra i en striktrøje og glemmer at tage overtøj på, fordi jeg tror, at det stadigvæk er sådan bare en kølig senesommerdag. Så begynder det at sjask regne, mens jeg er ude på en af mine lange vådture, og så kommer jeg bare hjem dyngvåd. Men stadig glad, fordi så koldt er det trods alt heller i vejret. Det regner, og det ved gråt. Det er gråt, og det regner, og det regner, og det er gråt. Og det er fint. Det er Danmark. Okay. Jeg kan slet ikke overskue idéen om, at vi går tilbage til normaltid på et tidspunkt. Vi skulle køre sommertid hele året, også om vinteren.
00:57
Jeg er helt enig. Jeg kan godt lide den her tid. Jeg kan faktisk godt lide den her tid, men jeg kan ikke lide, hvor den bærer os hen.
01:05
Alt, hvad det kræver, det er, at vi flytter Greenwich Observatoriet til Rødby, for eksempel. Bare mursten for mursten, og så rykker vi alting i en tidszone.
01:15
Jeg har aldrig tænkt tanken, men det må da kunne lade sig gøre.
01:17
Eller er det omvendt? Det er sådan noget, jeg aldrig kan finde ud af det der frem og tilbage. Det er heller ikke vigtigt. Det er ikke vigtigt, fordi vi skal nå at tale om nogle små historier, før vi går i gang med dagens podcast. Og den ene af dem er jo...
01:28
Skulle man lige sige, at det er elefant i rummet, vi sender her? Det kan man da godt gøre. Og at det er den, der hænger i baggrunden for dem, der kigger. Nå ja. Den hænger lidt skævt. Præcis, ja. Den hænger lige lidt skævt i dag, og der er også flere, der bemærker, at den hænger i to ledninger, eller hænger i nogle snorer, man kan se. Og der vil jeg sige, at til alle dem, som har den slags kommentar til os, der kan du lige tage og skrive et brev, til vores podcast. Og så vores adresse på, og så sende den som en gammeldags brev, hvad du har af indvendinger af den slags.
02:00
Og så sende dem her til vores podcaststudie. Så vil jeg personligt tage dem alle sammen og tørre røv i dem.
02:08
Der kan man også vælge at bruge brevduen. Så tager vi hele duen. Ja, det bliver...
02:14
Og Lasse er den ene vinge, og jeg er den anden vinge. Ja, tak.
02:18
Det er jo også lidt fjollet at brokse over det, at man kan se, at det er jo lidt ligesom at gå i zoologisk have og sige, at man kan se, at den krop hovedet sidder fast på inde hos elefanterne. Man kan se, at der er en hel elefantkrop bag på den, mand. Ej, hvor er det grimt, det her.
02:31
Det er ligesom folk, som skriver til mig, tag den hat af. Så tænker jeg, jamen, hvor er det hvad du, altså... Spirer det for helvede. Du sidder sikkert der med Kirsten Siggaard hår, og jeg siger, hvorfor skal man høre på det?
02:42
Det lyder lidt hys på den måde, ikke? Jo. Jeg troede med det her i den seneste episode, at vi kommer til at tale om delstatsvalget i Sachsen-Anhalt. På trods af, at det rent faktisk er afvirklet, og resultatet er kendt på det tidspunkt, hvor vi taler nu. Vi optager jo, mens der er valg i Sachsen-Anhalt. Og hvorfor er det spændende, at der i delstaten i Tyskland var valg den 6. september?
03:06
Det er måske en stor europæisk historie, fordi mens vi optager, der står Alternative für Deutschland, AfD, de står til over 40 procent af stemmerne. Og CDU, kristendemokraterne, der vel bedst kan sammenlignes med Konservative Folkeparti i Danmark, ligger på omkring 23 procent af den store.
03:24
faktor er den tyske Brandmauer, nemlig at de store partier, de har nægtet at arbejde sammen med AFD, ligesom man i Sverige en gang havde det med Sverigedemokraterne, på trods af, at AFD altså ligger noget til højre for Sverigedemokraterne, for eksempel, eller for Dansk Folkeparti.
03:39
Altså du ved, de er til højre for alt, hvad vi kender i skandinavisk politik. Som det har været i Sverige i nogle år, som det så ikke er længere, men som det har været i Sverige i nogle år, som det har været i Tyskland hele tiden, at Alternative für Deutschland så vil CDU, som jo altså er det gamle Angela Merkel-parti, de vil hellere arbejde sammen med SPD på tværs af det, at det er den normale rivalisering, end at nogen af dem vil tale sammen med Alternativ for Deutschland. Og det svenske rigspoliti, eller det tyske rigspoliti og efterretningstjenester har erklæret Alternativ for Deutschland for en...
04:15
En højere extremistisk organisation. Og på trods... Og der har været frygtelige sager med folk, som har nogle botnakker i alternatyrer før Deutschland osv.
04:26
De har jo også en tung politisk historie i Tyskland, som de har prøvet at forholde sig til, blandt andet ved at køre en draconisk lovgivning om...
04:35
noget af det historiske materiale om 2. verdenskrig. Der er et holokortsmuseum osv., men der er nogle nazistiske tekster, der ikke må udgives, for eksempel.
04:45
Men er vi enige om, at du nu siger, at det har en historie? Er det så alternativet for Deutschland, eller mener du den tyske historie?
04:50
Jeg mener den tyske historie, at de har haft en overenskomst siden 18. verdenskrig, om at der er nogle politiske strømninger, der aldrig igen må opstå i Tyskland. Og det er jo kompliceret.
04:58
Ja.
04:58
Fordi du ved, hvornår identificerer man dem korrekt? Og hvornår er det... Nej, det er ikke det samme. Og det er jo vanskeligt at vurdere, især dels hvis AfD tiltrækker folk, der vil gå ind under den paraply. Så hvad gør man med det? Okay, skal vi bare lige tage det kort, selvom vi kigger tilbage i teksten? Ulrik Sigmund fra AfD i Saxen-Anhalt. Det ved vi nu, men ikke mens vi taler.
05:25
Altså, Kave for Sovjet har fået flertal uden om alle andre partier, og derfor bare kunne tage regeringsmagten i delstaten. Saxen og Anhalt, ikke? Men det omvendte problem er, at hvis de ikke får flertal, så ender CDU i en situation, hvor de er nødt til at lave en meget akavet konstruktion, der involverer nærmest alle andre partier. Det kommer til at føles nærmest som de særste byrådskonstellationer, vi har oplevet i Danmark efter et byrådsvalg, ikke? Hvor det er alle partier, undtagen det, vi er trætte af, har borgmesterposten. Fordi de lige nøjagtigt fik ét mandat for lidt, for eksempel, ikke? Og det vil jo være gefundenes frissen, tror jeg, at tyskerne måske ville udtale flotere for AfD, fordi de kan holde fast i fortællingen om, se, altså de er antiparlamentariske i det andre, fordi de vil gøre hvad som helst for at holde sig ude, inklusiv arbejde sammen på tværs af politiske skil, der normalt ikke ville give nogen mening.
06:15
Det er vigtigt at få dem, at vi bliver holdt fra magten og indflydelse, og derfor... at din stemme på os bliver gjort værdiløs, end det er for dem at undgå at skulle arbejde sammen mellem konservativ og kommunister nærmest. Socialister og konservativ er nødt til at arbejde sammen bare for at holde os fra vagten. Og det kunne jo så give dem medvind med det næste valg.
06:36
Men hvis vi lige prøver at sætte det her perspektiv, så er vi enige om, at Saxen, hvad hedder det, Saxen-Anhalt er det gamle Østtyskland.
06:47
Det er jo det, der er interessant ved den komplicerede historie også. At der er stadigvæk en eller anden form for opdeling mellem Øst- og Vesttyskland. Man kan godt for sagt sige, at hvis du kører sydpå fra den jysk-tyske grænse, ned mod Hannover for eksempel, og der er så noget ned lige på linje med Berlin, så kører du øst over, og så kommer du gennem Sachsen-Anhalt.
07:22
Det ligger lige ved den gamle grænse, hvor Wolfsburg lå sammen med Volkswagen-fabrikkerne, lige op imod den østtyske grænse i sin tid. Så ja, det er den vestligste del af det gamle østtyske land, kunne man godt sige. Magdeburg er vel den største by i Saxen-Andhavn?
07:36
Der skal vi bare lige huske på, at Østjysland og Vestjysland blev et land i 1990, efter murens fald. Men...
07:49
det gamle Østtyskland har virkelig haltet efter. Altså økonomisk og investeringsmæssigt osv., er der simpelthen de fattigere i det gamle Østtyskland, end det er i det gamle Vesttyskland. Der er jo stadigvæk noget også i nostalgi derovre, hvor det var sådan, var det ikke bedre i gamle dage egentlig?
08:03
Det er det, man skal godt være, at der ikke var så meget på hylderne osv., men vi følte os ikke så trængt økonomisk, og den frihed, den kom med en høj pris, er der stadigvæk nogle af de ældste Østtyskere, der går rundt og synes.
08:12
Ja, plus det, man siger, måske nu slap vi af med kommunismen for at nyde vestlige goder. Kun for at finde ud af, at dem skulle vi dele med alle mulige andre mennesker fra en helt anden verden, som vi slet ikke synes vedkommer os.
08:25
Og så kan det da godt være, at vi alle sammen rende rundt og spionerede på hinanden og alle var utrygge. Men skulle vi ikke gøre det totalitært igen?
08:32
Vi vidste, hvad vi havde. Og man kan sige, at Alternative for Deutschland er jo...
08:38
udmærker sig ved, at de ved i stort set ikke, hvad de vil. Det eneste, de ved, det er, at de ikke vil i broen. Kan man ikke sige det? Det kunne man godt sige. Altså, det er et simpelthen bare, så er de, nogle gange er de pro-russiske, nogle gange, altså, alt mudder i det parti.
08:55
Ja. Og også nogle liberalistiske.
08:57
Lige præcis. Mange af dem, som er med i Alternativ for Deutschland, er det, der herhjemme vil være en næsten liberal alliance, bare med en hård udlændingspolitik eller et eller andet, og nogen vil være venstre. Det er en stor sum, som bare er enige om, at deres agenda er lige så hård og hårdere end Morten Messerschmidt, når det kommer til indvandredebatten. Altså, det stikker bare i alle retninger.
09:20
De er ikke anti-EU, men de er anti-euro, for eksempel. De vil da gerne have en tysk magt tilbage og sådan noget. De vil da gerne have deres egen valuta, der er en lang række ting. De vil gerne genindføre værnepligten, ellers er sat på pause i Tyskland osv. De har sådan nogle pudsig små delementer, som alle sammen peger retning af. De er sådan nationalprotektionistiske. Det kan da godt være, at vi fik reddet mur ned i Berlin, men kan vi lave en hele vejen rundt om Tyskland? Og så er det eneste, der kører igennem, det er bare ind og ud. Ja.
09:47
Og så lad os lige holde fast i det, som Lasse sagde tidligere lige for at slutte den af. Det er en grov forsimpling, men det er der, vi er. Lasse sagde tidligere, at Tyskland har, på grund af deres historie, for nye lytter og helt unge, så skal vi sige, at det var i Tyskland, at Adolf Hitler regerede tilbage. Adolf Hitler, det er ham med overskægget. Det er ham med overskægget. Ja, det var ikke så stort et overskæg, men gå ind og google Adolf Hitler, hvis du er helt ung, og nazismen og alt det der, der skete. Og som Lasse siger, derfor har de haft en restriktiv politik mod, hvad der måtte udgives, og hvad der måtte diskuteres, osv.
10:20
Aldrig igen.
10:22
Aldrig nazisme igen.
10:24
Aldrig nogensinde igen skal vi det.
10:26
Og så har man hver gang, at der har været et problem, hvor man kunne sige, nu kommer der mange indvandrere, eller nu er der den her befolkningsgruppe, som vi synes opfører sig sådan og sådan og sådan. Jamen det klarer vi. Vi har schaffendt os, og man har sagt... Det skal vi ikke diskutere, fordi det lyder fuldstændig som den måde, vi taler om jøderne.
10:42
Vi kan ikke finde en måde at tale om det på, der ikke kommer til at smage dig.
10:45
Se, hvad det blev til. Og det kan du sige, du har ret i. Men det er jo også det, man gjorde i Sverige. Og der var et lille land imellem de to lande, som havde en forgangsmand, som var en forfærdelig mand, der hed Måns Glistrup. Men vi er også på vej ind i en spændende brydningstid.
10:59
Spændende lyder forfærdeligt. I en brydningstid nu, fordi de sidste mennesker, der kan huske 2. verdenskrig, snart ikke er i blandt os længere. Og så begynder det at blive sådan noget, det var jo i forrige århundrede, lidt ligesom, hvis min mormor havde været enormt bekymret fra 1864, og gået meget op i det. Og hvad skete der egentlig dengang, hvor vi var oppe og toppes med? Så længe siden er det heller ikke. Altså, Min mormor fra 1864 er jo, hvad mine børn er fra 2. verdenskrig.
11:28
Men det er jo det, der er dilemmaet. Der er de der gamle slogan, der hedder, hårde tider skaber stærke mennesker.
11:39
Stærke mennesker skaber gode tider, og så skaber gode tider svage mennesker igen.
11:45
Så den skaber dårlige tider, og det skaber så stærke mennesker.
11:49
Et eller andet sted, så er der bare en cyklus. Det syrer, når man bliver 60 år gammel, og man havde fornægtet den, da jeg var 16, da jeg gik i gymnasiet.
11:59
Ja, aldrig krig i Europa igen. Og så gik der nok i Balkan.
12:03
Og man var rød og havde alle de der holdninger osv. Og så bliver man lige pludselig så gammel, hvor man tænker, det er da utroligt, at vi laver alle det fucking samme fejl igen, når der er gået tid nok. Altså, do we ever learn? Og den største skyldner, i den sammenhæng, det er, at man siger, det her, det skal vi ikke tale om. Det har vi vedtaget, det er sådan. Ja, det er svært, det. Det er lavet af røv, altså.
12:29
Det er i hvert fald lavet af røv, det øjeblik, man begynder at sige, men hvis du taler om det, så vil sværere og dummere mennesker, end jeg, lade sig forføre af farlige og onde idéer. Exakt. Fordi der er grundlæggende en enormt nedladende indstilling i det. Så vi kan ikke starte med det som argument, det er, åh...
12:44
Det vil jo lokke nogle mennesker til at tro på noget forfærdeligt. Hvis du tror på, at du selv er isoleret imod det, fordi du kan gennemskue det, og fordi du er begavet nok, og fordi du er beskyttet mod det, vaccineret intellektuelt imod det, så er du også nødt til at anerkende, at det argument... at du tænker enormt nedladende om andre mennesker og siger, at de dumme mennesker kan jo ikke finde ud af.
13:05
Men hvad er det også, du tror, der kan holde nede? I Sverige havde man en stor indvandring. Det havde man jo stadigvæk, det havde man. Men Socialdemokratiet i Sveriges holdning var, og også de borgerlige partier i Sverige, var, at det taler vi overhovedet ikke om. Du må ikke nævne, hvis der er nogle problemer i forbindelse med det, eller der er noget skepsis, eller der er nogle bekymrere i befolkningen omkring det. Du taler ikke om det.
13:28
Resultatet var, at efter ganske få år var der tre, fire, fem ledende socialdemokrater, som blev boostet i at være glødende racistiske, når mikrofonerne var slukket. De var fuldstændig afstumpede i deres holdninger til indvandringen, når mikrofonerne var slukket.
13:46
Ja, men de sagde noget andet udad til, fordi det var det, der var den vedtænkelse. Kom ilfo. Det er latterligt. Nu siger du lige Sverige, så den kan vi da også lige tage. Svenskerne, de går jo til landsdækkende parlamentsvalg søndag den 13. september. Jeg formoder, at den her episode, den øger ud lige før den 13. september. Jeg kigger lige, ja, det kan vi ståle på. Den kommer nogle dage før. Billedet i talende stund, det er, at det er tættere løb, end man havde regnet med. I lang tid pregede kom passnålen på, at Socialdemokraterne igen ville vinde regeringsmagten sammen med oppositionen, som Audalina Andersson ville blive ny. statsminister i Sverige, mens Ulf Christensen måtte aflevere kontoret.
14:25
Det interessante både ved det tyske delstatsvalg og det svenske landstækkende valg, det er jo, at deres spærregrænse er noget højere end vores. Så de ender jo ikke helt som udrede situationer, når de skal til at forhandle flertal. Spærregrænsen i Sverige er 4%, og i Tyskland er den 5%, og man har jo diskuteret, at Danmark skal vi sætte den en smule op? Eller er det også en måde at sige...
14:47
Vi stopper lige en klud i kæften på alle dem, der ikke kan samle stemmer nok. Og er det i virkeligheden lidt antidemokratisk? Altså, hvor ligger en rimelig spærregranse henne? Men 4 procent betyder blandt andet, at liberalerne, som ikke er ligesom liberal alliance, liberalerne er mere sådan...
15:03
blå radikale, måske moderaterne i Danmark, mens moderaterne i Sverige jo er mere ligesom venstre i Danmark. Det er lidt kompliceret her. Så liberaterne ligger nok sådan lidt oven i venstre. De er ligesom den rødeste del af venstre i Danmark, eller den mest mørkeblå del af de radikale. Så lad os bare kalde dem moderaterne. De ligger altså en smule under i meningsmålinger af 4 procent, og det er jo et problem for Christensen, fordi hvis de ikke kommer ind så er DDR den spinklede mulighed for et snevret, snevret flertal til den højre side af rigestaden derovre væk.
15:38
Så er det modsatte problem, det er, at Centerpartiet i Sverige, som er lidt de radikale, de vil gerne have Magdalena Andersson, Socialdemokraten, som statsminister, men de vil ikke acceptere, at Venstrepartiet kommer i regeringen. Det er enhedslisten derovre, groft sagt. Det var også sådan, at Lars Løkke startede.
15:55
Ja. Og der har vi vist, at det kan sagtens lade sig gøre.
15:59
vilde i Sverige sammenlignet med Danmark, det er, at Venstrepartiet, Sveriges Enhedslisten, de forlanger at komme i regering, hvis de skal støtte Magdalena Andersson. De vil have ministerposter. Og det har vi jo ikke hørt fra Enhedslisten i nu trods alt. Nej, nej. Altså det er i hvert fald, hvad de har brugt valgkampen på. De har sagt, at vi skal have ministerposter, hvis vi skal støtte en S-regering. Så på den måde kan man sige, at oppositionen kan godt vinde valget, uden at have aftalt, hvordan den skal regere bagefter. Og det er jo lidt et problem. Det er jo det samme, vi oplevede i Danmark. Så skal de jo finde ud af, hvordan fanden kan de hægte sig sammen.
16:31
Og det, der bliver spændende, det er jo i virkeligheden ikke bare, hvad er forskellen mellem blokkene, men også om et enkelt lille parti får 3,9 procent af stemmerne eller 4,1 procent af stemmerne. Og hvordan ligger det med Sveriges Demokraterne i den sammenhæng? Jamen, de er blevet så normaliseret. Spørgsmålet på højefløjen, det er, om de skal have regeringsmagter, ikke længere, om man overhovedet ikke kan arbejde sammen med dem. Det plejer at være sådan, at vi sætter dem fuldstændig uden for parlamentarisk indflydelse. Vi kan ikke bruge dem som parlamentarisk grundlag. Det har man droppet nu, for ellers kan man godt klare over, at så kommer vi aldrig til magten igen. Diskussionen nu i stedet for, det er, kommer SD, kommer Sverigedemokraterne nogensinde til at indgå i en regering? Skal de have ministerposter nogensinde?
17:03
Hvor store er de procentvis i Sverige?
17:05
Det er et godt spørgsmål. Det er jeg lige nødt til at google for dig, fordi jeg har faktisk ikke de gældende tal i talen.
17:09
Nej, det var også et tagligt spørgsmål. Det var bare, fordi det så ud som om, at du sad med noget, der mindede om dens...
17:15
Jeg havde egentlig skabt mig et okay overblik, men jeg var sådan lidt nervøs for, at meningsmålingerne alligevel ville være sådan lidt outdated, fordi vi er så tæt på vej. Og der kommer også et tidspunkt, hvor der er... Ja, de ligger på cirka 20 procent lige nu, ikke?
17:27
Det var ret mange. Målingerne fra Socialdemokratiet havde 30, altså det var det, Mette toppede på under corona. Ja. Og nu var de i en enkelt måling sunket helt ned til 25,7 eller sådan et eller andet. Men stadigvæk, hvis de går fra 30, og så er den ikke så slem, den måling, så den hedder 28,5 eller et eller andet, så er det jo stadigvæk et kæmpe parti, altså.
17:46
Ja, ja, det er cirka det samme som valgresultatet ved det seneste parlamentsvalg i Sverige. Der fik de også cirka 20-20,5 procent eller sådan noget, tror jeg. Det spændende er selvfølgelig, at Ulf Christensen, der lige nu sidder med statsministerposten, han står til sammen med Moderaterne at få 16-18% af stemmerne. Altså færre. Så de bliver altså ikke det største borgerlige parti. Og det er jo der, det begynder at blive spændende. Altså, hvor meget vil de presse på fra SD? Kommer de decideret til at sige, ja, ja, jamen, du har flertal med os, Men så skal vi have nogle ministerier.
18:16
Det kommer ikke til at ske. Så går Moderaterne og Socialdemokratiet i regering sammen. Det kan godt være, at de får... Men du kommer ikke til at sige, at fordi, at Sveriges Demokrater er det største parti i Sverige, så er de også den største bison eller løve på savannen.
18:29
Man skulle jo tro, at man i Sverige nu har lært, at man må ikke forære martyrfortællingen til SD. Man må ikke forære stueregene bliver i aldrig fortællingen til dem. Og det er en fortælling også i Danmark, fordi vi skal bare lige huske på, at...
18:45
Det hævede Stratis' berømte citat fra Poul Nyrup. Det knyttede sig til et bestemt lovforslag, som stadigvæk ikke er blevet politik, men som er tæt på trods alt. Altså hele ideen om, at en familie kan hæfte solidarisk for et medlemskriminalitet, for eksempel, som Dansk Folkeparti dengang havde fremsat. Det var konkret det, han mente. Han sagde, det forslag er et udtryk for, at jeres politik aldrig bliver sturent. Fordi det kan ikke være sådan, at der er en form for arvesøn, at hvis din søn laver et eller andet, så går det ud over alle. Og det var der jo bredt flertal for i... Folketinget er dengang ikke mindst, fordi der har jo været partiledere, men Ben Benson for eksempel, som jo har haft familiemedlemmer, en søn, som har rådt til at ud i nogle ting, hvor man kan sige, det skal ikke gå ud over Ben Benson.
19:26
Altså du ved, ja, okay, så var der noget, der smuttede i opdragelse måske, men der kan have været så meget andet. Og så videre, ikke?
19:33
Kunne langt det er. Nu råder jeg mig ud af en tangent, det er bare fordi, jeg har altid lyst til at sige, det er mere nuanceret, end bare stuerind bliver jeg aldrig. Det var ikke kun det, han sagde. Han mente om det konkrete lovforslag, som trods alt stadigvæk ikke er blevet til socialdemokratisk politik, selvom vi er kommet tættere på. Langt snakke om det. Det bliver spændende at se, hvad resultatet er.
19:50
Ja, og i Sagnathal, der er det jo, at de gryne, de ligger også hovedet på spærregrænsen.
19:56
Ja.
19:57
Og de er jo sådan lidt tættere på alternativet og noget af enhedslisten, der jo også kalder sig rødgrøn.
20:02
Så er det som Miljøparti, men de er jo venstreorienterede. Men det, det handler om, det er, hvis de ikke klarer spærregrænsen, så bliver det meget svært for et alternativ til alternativet for Deutschland at lave det. Vi vender tilbage til det, fordi det nørder vi lidt med. Det synes vi er lidt sjovt. Der skal jo ikke lige pludselig gå kulestøder og Henrik Fortrup i dig og mig her, men derfor kan vi jo godt lide politik. Jeg har lige et andet, bare en Berlingske-artikel, jeg læste forleden, da jeg kørte i bil i går. Jeg var ude og spille et par jobs i går, og kørte rigtig meget i bil, og så hørte jeg lige et par artikler på Berlingske.
20:36
Lad os se, hvis du har tid til lige at forholde dig til den, så var det en infraliberal alliance, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, som brokkede sig sindssygt over, at der var givet 200.000 kroner til et projekt, hvor et filmkollektiv på Nørrebro ud fra udviklingsbistandskroner, altså udviklingsbistandskroner, havde fået 200.000 til at lave et filmprojekt, hvor de havde fulgt queer dragqueen-miljøet i Tyrkiet, et lille undertrykt miljø i Tyrkiet, til en teknofest, som så havde mundet ud i en film, som det her filmkollektiv havde lavet, sammen med os blandt andet i Danmark, og de havde rejst en del osv. Og den var så blevet set på Facebook af 7.500 mennesker.
21:27
Så en høj billetpris. Ja, men du ved, for det første tænker jeg, hvordan fanden kan I have lavet det for 200.000, hvis I alle sammen har rejst rundt og ditten og datten? Det lyder billigt i min verden.
21:41
Og så var der argumentet for dem her, som udstillede de her kroner, og man sagde, ham der fra Liberale Alliance, han sagde, det er jo ikke... Altså, hvordan fanden har de fået det igennem en ansøgning? At det her, det kan komme ind over den et hat, ikke? Ja. Og så siger chefen for dem, som udstillede de der kroner, ikke?
21:57
Ja.
21:58
at for det første, så synes de, at det var helt fint, at udvalget havde bevildet de her kroner. Ja. Plus, at de synes faktisk, det er fint, at der er nogle beløb, som samtidig er lidt tvivlsomme, fordi de kan komme noget spændende til gode, som vi ikke ved, hvad er. Ja. Lidt Peter Aalbæks spredhavnsprincip, ikke? Ja. Hvad tænker du, bare helt kort, hvad tænker du om det? Altså...
22:30
Regeringens mål er jo neddroslet gennem de seneste årtier, når det gælder udviklingsbistand. Ja.
22:39
Vi plejer at have det sådan. Det skal i hvert fald være 1 procent af BNI. Vi er nede på 0,7 procent, fordi man mener, det ligger stadigvæk Danmark i toppen internationalt. 0,7 procent. Men det er stadigvæk 23 milliarder kroner om året, der bliver brugt til udviklingsarbejde. Meget af det er jo for dækt erhvervsstøtte, når danske virksomheder gerne vil tjene nogle penge i 3. verdenslandet, ikke? Så sender vi nogle penge efter nogle ingeniørvirksomheder, nogle entreprenørvirksomheder, som gerne vil bygge noget i et afrikansk land, for eksempel.
23:12
Så på den måde, så kommer pengene hjem igen. Det er planen i hvert fald. Samtidig med, at vi gør noget godt for dem.
23:19
Men en lille bitte underkategori her, den hedder Udenrigsministeriets oplysnings- og engagementpulje, og den er på 25 millioner kroner, og der kan du altså søge om penge til aktiviteter, der skal, og jeg citerer nu, skabe viden, holdning og engagement blandt mennesker i Danmark om globale udviklingsspørgsmål, og det er dér, der bliver strittet nogle penge ud til nogle ting, der er blevet vrænget lidt af. Altså redd orangotankens bio-rap, for eksempel, hvor danske 6. klasser skulle lære om biodiversitet og forholdene på borgerne, og så skulle skrive rap-tekster om emnet. Det fik de 800.000 kroner til, igen ifølge BT's debatprogram her.
23:52
900.000 kroner til at uddanne danske skoleelever til aktivister i deres lokalmiljø omkring globale problemstillinger. 30 skoleforløb blev det til med en ressourceplatform og konference osv. Det er jo noget, der ligger tæt på det, synes jeg, man kalder rent seeking. Altså, vi opfinder et projekt, som kan skabe noget arbejde til os. Altså, du ved, der er ikke noget behov, men der er penge. Så nu finder jeg på noget, der kan være behov for at give penge til, for pengene er der jo. Og så kan vi søge dem, fordi de skal jo give dem til nogen.
24:24
Og så kan de jo for eksempel give dem til Hijar-projektet, som altså lavede undervisningsmateriale til danske elever i 7. til 10. klasse om transkyndighedsrettigheder i Indien. Ja. Og så spørgsmålet, er det en klog måde at bruge offentlige midler på, når der er folk, der står på venteliste til hofteoperationer osv., og det er alt sammen kompliceret at spørge om. Det er jo det, der kaldes... Det er jo det, der i sundhedsvæsenet kaldes... Ej, okay, jeg skal danske mig omvendt ind på det.
24:58
Når det gælder sygepleje...
25:01
Under krig, så er det det, vi siden Napoleons tid har kaldt for triage. Altså finde ud af, hvor bruger vi ressourcerne bedst. Du ved, hvem har en chance for at overleve, og hvem kommer til at dø, uanset hvad vi gør. Den kyniske indstilling, man er nødt til at have på et fældrejserret, som siger, ja, det ser forfærdeligt ud. Men jeg kommer til at gå over til ham her, fordi der er en chance for, at han overlever. Du dør alligevel.
25:21
Det er det, det er. Jeg vil lige fortælle slut om et projekt, jeg har hørt om i København.
25:29
Der ligger, hvis man har kørt ned ad Istedgade, min mor, da jeg var barn, har jeg fortalt det før, så skulle vi altid igennem Istedgade, når vi kørte hjem. Nej. Fordi hun skulle se luderne og lomtyvende. Okay, ja. Så uanset, hvor vi var henne i København. Så kørte vi i den her hjemme. Vi kørte i en Simca, eller Moris 100, eller et eller andet. Altså, det er helt i min spæde barndom, ikke? Ja, ja, ja. Jeg sad på bagsædet sammen med min søsne og kiggede op over. Så skulle min far, for min mor, køre igennem Istedgade. Og så kørte de i et gamle kø i Landvej, eller hvad? Skulle vi låse alle dørene. Ja. Og så skulle min mor sid Hvis man gør det, så vil man ned af Istedgade se den butik, der hedder Radio Stjerne.
26:05
Ja.
26:06
Radiostjerne. Man fandt ud af på et tidspunkt, at man havde et projekt, og Københavns Kommune afsatte en million kroner, fordi man gerne ville lave nogle fliser for frihedskæmpere.
26:17
Ja.
26:17
Right? Ja. Og så tænkte man, lad os Radiostjerne, som er en afløber af det, altså radioamateur, eller hvad ved jeg, under anden verdenskrig, og det er det, der kommer af, sådan som jeg forstod det. Correct me if I'm wrong. Og så satte man dem til det, ikke?
26:32
Ja.
26:33
Ved du, hvad de brugte en million kroner på?
26:36
Nej. Det er at finde ud af, hvad for en typografi hver af de der frihedskæmpere, som var døde under 2. verdenskrig. Ja. Hvad for en typografi, man troede, at de forskellige frihedskæmpere gerne ville have deres navn stående i. Right? Hvad for en fond? Ja. Og hvad for et, hvis der skulle være et billede eller et tegn for dem, hvad skulle det så være? Ja. Og da de syntes, de havde et forslag til kommunen, så sagde de, nu har vi altså brugt med at tænke og undersøge, der har vi brugt den her million kroner på det. Right? Ja.
27:07
Og så sagde kommunen, at vi har sgu ikke flere penge til det. Så nu har I brugt de der penge.
27:12
Så nu er der ikke penge til at forlade de fliser, for de mænd og kvinder, der er døde under 2. verdenskrig. Så er der simpelthen nogen, der har sagt, uh, penge fra det offentlige. Penge fra ansøgninger og midler. Dem kan vi bruge til det her. Og det gør mig vred.
27:26
Ja, fordi det er jo to forskellige diskussioner. Den ene er, er det muligt for os alle sammen at tage stilling til, om pengene bliver brugt absurd? Også selvom det er små beløb, og det er en brøgdel af, hvad udviklingsbestanden for eksempel består af. Det skal vi måske også lige huske på. Vi er nede og tale om en promille af en promille af udviklingsbestanden. Ja, det er lige præcis det, jeg mener. Det er den anden side af det. Så det er den anden side af det. Og det ved det, at det, der er nemmest for statens vedkommende at tjekke, det er, har I leveret det I lovet, da vi bevilgede pengene.
27:58
Det er væsentligt nemmere end alt det andet. Men det vender jo tilbage til sådan ideen om, kan der spares i det offentlige eller ej? Du ved, den nye tv-serie, der er på vej, som Adam Priser har skrevet, handler jo om Brita-sagen. Og hun var jo sådan et eksempel på, at satspuljemidlerne bare kunne forsvinde. Altså, at hun kunne trække 100 millioner ud, uden nogen rigtig noget at opdage det hen over rigtig mange år. Fordi pengene var til års. Altså, satspuljemidlerne var jo nogen, der blev sat til side til, at de forskellige partier ligesom bare kunne bruge dem på deres små hasander, ikke? Altså, du ved, deres egne små favoritprojekter.
28:30
Og ingen skulle rigtig stille spørgsmål ved det, fordi alle fik noget, der svarede til, hvor stor en andel af Folketinget, de udgjorde, ikke? Så, du ved, hvis du har 10 procent af mandaterne i Folketinget, så fik du 10 procent af satspuljemidlerne, og kunne bruge dem på de projekter, kunne tildele dem til de projekter, du gerne ville, så at sige. Det er sådan, jeg husker i hvert fald tingene fungerede. Og det er bare lidt i den samme retning, ligesom Kan du huske Peter Bintner? Kan du huske ham fra 80'erne og 90'erne? Ja, Peter Bintner, eventkongen, der havde et stort, fuldstilt lokale på førstesalen på Strøget, hvor man kunne komme op og få noget statist- og modeltræning.
29:01
Det skulle man selvfølgelig betale for, og så havnede man i et katalog med håb om, at man på et tidspunkt kunne optræde en reklamefilm eller i baggrunden på en Lars von Trier-film, eller hvad fanden han lovede folk, ikke? Så Peter Bintner, han gik personlig konkurs her for et par år siden, fordi han havde fået ødebetalt over 10 mio. kr. i coronastøtte til et projekt, der skulle skabe noget mere fællesskabstemning. Og det viste sig, at det, han havde brugt de 10 mio. kr. på, det var at køre rundt og spille noget musik i en bus i forskellige større danske byer end 4-6 dage. Jeg kan ikke huske, hvor meget det var. Og så vurderede staten bagefter, at det har ikke kostet 10 millioner at arrangere det der. Du har simpelthen pumpet alle udgifterne op, så du kunne få udbetalt flest mulig penge.
29:35
Dem skal vi lige bede om at få tilbage, og han havde det sådan lidt, dem har jeg ikke længere. Så blev han erklæret af personlig konkurs, og han mente jo også, at det var urimeligt, og han havde brugt 10 millioner kroner på at køre de der busser rundt med et orkester indeni, i nogle timer. Og blæse god stemning ud af vinduerne. Det er ikke så meget det, at det kan ske, men der har jo også siddet nogen med et stempel og sagt... udbetalt i 10 millioner, og om det er Sanjay Char, der snyder med momsrefusion, eller om det er en bus, der kører rundt og spiller musik, og bagefter, så sender man fakturer for 10 millioner, eller om det er orangutan rap, eller hvad fanden det er.
30:10
Er det så the cost of doing business? Er det en kuldebro, Andreas? Det er spørgsmålet egentlig. Vi er ikke engang kommet i gang med dagens historie, men det har jeg lidt lyst til at spørge. Er det ligesom, du ved, du kan køre til supermarked, og du kan sige, vi anmelder al butikstyveri, og vi fortæller også de ansatte, at man tager ikke bare lige en mælkesnit i frokostpausen, uden at betale for den nede i kassen, men der vil stadig være svind. Der vil stadigvæk være nogle varer, der bare forsvinder. Er det her kuldebroen, så at sige? Ryger der bare noget energi ud under døren, fordi vi ikke kan isolere perfekt?
30:41
Fordi i det store hele er det jo ikke mange penge. Statsbudgettet er på 1300 milliarder om året. Så at en pulje på 25 millioner bliver sprøjtet ud i noget, der ender med, at nogle syvende klasser bliver tilbudt noget undervisningsmateriale, ingen rigtig kan gennemskue, om de har glæde af. Eller nogen bliver klogere af. Altså du ved, er det hele bare lavet for, at nogen kunne tage til Indien og filme noget, for eksempel, ikke?
31:02
Og det er det, man skal huske på i vores store, vidunderlige velfærdssamfund. Så beskæftiger alt det her jo en masse mennesker. Rent-seeking. Det er det. Og jeg tror, nu vil jeg lige slutte den af med at sige, måske skulle man overveje at sige, måske man lige skulle være lidt opmærksom på det her. Måske skulle man lige kigge på det. Og samtidig vil jeg sige, det er også den største risiko for at falde i et stort nationalkonservativ forarvelseshul.
31:25
Det er nemlig det, fordi der jo også er opstået den der ballade imellem den anonyme eksprofil Baronen af Øresund, som også var en tur forbi BT's politiske debatprogrammer. Stadig anonymt, fordi han hen over sommeren var begyndt at kortlægge, hvor mange penge der blev givet til forskellige NGO'er, og hvordan de bliver brugt. Og de ansvarlige NGO'er har jo en transparensmålsætning om, at de ikke bruger mere end 10% af indsamlede eller udbetalte midler på administrationen, og det vil sige på aflønning af for eksempel ansatte og hinanden og lege af... resten skal gå til det arbejde, de beskæftiger sig med, fordi ellers er de useriøse.
31:58
Der er ikke noget, der forhenter dem i at bruge mere. Problemet var, at svaret den modsatte vej, det var ligesom bare en vringen, der kom indefra. Altså, du ved, der blev oprettet en anden faldsprofil af en af de ansatte, jeg kan ikke engang huske, om det var Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet. Jeg mener, det var Folkekirkens Nødhjælp, som så går i gang med bare at vringe den modsatte vej, i stedet for at forstå, du er nødt til at imødekomme, hvad der måtte være af spirende skepsis og bekymring her, med transparens at sige, jeg vil godt forklare jer, hvordan det er, vi bruger pengene, og hvorfor det er rimeligt, og hvorfor det er uangåeligt at gøre tingene på den her måde, så I ikke ender Kunne man ikke betale den administrerende direktør mindre? Jo, risikoen er så, at vi kommer til at sprøje flere penge ud, fordi så får vi en mindre kompetent direktør, og direktøren allerede nu nøjes med at få 100.000 om måneden, men kunne bruge præcis de samme kompetencer, hun eller han har et andet sted i det private erhvervsliv at tjene 5 millioner om året.
32:41
Så allerede der er der, og det kan være svært at forstå, hvis man tjener 27.000 om måneden, men vi har allerede fået en rigtig god pris for vores direktører. For eksempel, så skal du gå i gang med den samtale og satse på, at folk forstår den. Hvad du ikke gør, det er at vrænge ligesom at sige, vi er faktisk de gode, så hvor våger du at stille spørgsmål ved? Det er så dumt. Og i særdeleshed, hvis du sidder i deres kommunikationsafdeling. Hold nu kæft, det er dumt. Hvis du har endt med at være så overbevist om folkekirkens nød i at gøre fremragende ting, og det siger jeg som en mand. der sammen med Paprika i Sten i sin tid donerede en halv million kroner fra hvem vil være millionær til netop folkekirkens nødhjælp.
33:13
Jeg har ikke nogen issues med dem i øvrigt personligt. Ja, så skal jeg da. Jeg accepterer da, at hvis de for eksempel får formidlet en halv million kroner, så regner det med i hvert fald 50.000. De forsvinder i husleje og medarbejderaflønninger.
33:27
Nå, undskyld. Hele den her rant, bare for at sige, det er som altid mere kompliceret. Det er mere nyanseret, end man lige umiddelbart regner med. Men det betyder ikke, at vi ikke godt kan sidde og klugle og sige, hvad fanden er det der for et højskoleprojekt, du lige fik nogle penge til.
33:41
Måske skal man sige, at vi er et land, som har råd til at sidde og klugle af det. Hvor er det vidunderligt?
33:46
Altså, du ved, vi fik fandme også brændt nogle penge af på det der H.C. Andersen-jubilæum, som ragede resten af verden en fucking høstblomst, mand. De var eddermamepikke lige glade med H.C. Andersen, og hvor længe siden det var, han var født eller død, eller hvad fanden det var der forholdt.
33:57
Så tak til Novo for stadigvæk at levere kroner til, at vi kan være med det. Ja, præcis.
34:00
De giver os lige en fart milliard ekstra om året. Tak for det.
34:02
Efter en halv time her, velkommen til programmet 133 af elefanten i rummet med Andreas Bo, og kommer lige en breaker, og så er der emner.
34:22
Vi har to emner i dag, og vi har kun en lille halv time tilbage, så det er lige meget. Det er også nogle grinerende små emner, så faktisk har vi prioriteret det her lidt forkert.
34:31
Vi har talt om de store historier først.
34:33
Det kan du sige, men det er kun så fint. Det Hvide Hus har lanceret nogle spil. Fem i alt. Kan man kalde dem politisk en lille smule ukorrekte?
34:44
Det kommer an på, hvad man synes er korrekt og ukorrekt.
34:46
Det er fuldstændig rigtigt. Men de provokerende i hvert fald, man kunne godt våge at kalde dem for eksempel politisk propaganda, ja.
34:52
Efterfølgende. har vi et emne, som hedder... Jeg har kaldt det grin og tænk. Lasse vil uddybe det, for det er ham, der er den kloge på det. Men der er noget, der hedder IG Nobelprisen.
35:06
Ja. En årlig pris, der uddeles til forskningsresultater, som når man lige hører om, den virker sådan lidt... What?
35:12
Hvad har de fundet ud af? Hvem forsker i det? Det æder væk underligt, det der.
35:17
Men når man så begynder at tænke lidt over det, så går det op for en. Gud, det vil vi faktisk lære rimelig meget af. Det svarer på nogle lidt spændende spørgsmål, der ligger i rendområdet af, hvad man ellers ville tænke på, når man siger forskning.
35:26
Hvilket faktisk er definitionen? Undskyld, jeg drikker alkoholfri øl, så jeg laver lige det her en gang imellem. Øh.
35:35
Det er definitionen på elefanten i rummet. Man lytter til det, og så tænker man, hvad? Hvad foregår der lige der? Og så bagefter tænker man, det er jo måske ikke så dumt, det de sagde der. Her er en breaker, og så går vi i gang med Gamertrump, som vi har kaldt det.
35:58
Nå, Lasse Remmer, min gode ven. Vil du ikke starte op på fortællingen om de fem spil, snake-agtige spil, der kom fra det hvide hus? Det var et af dem.
36:08
Det er fem små, vidtige spil. Her er et screenshot for folk, der følger med på for eksempel YouTube fra et af de fem spil på den arcade-side, som whitehouse.gov åbnede den 3. september. Der er fem små spil, alle sammen inspireret af spil, som allerede er beviste succeser. Så et af spillene hedder ikke Flappy Bird. Kan du huske det, hvor man skulle trykke, og så skulle man prøve at flyve med en fugl, så den ikke fløde ind i forhindringen. Og det var et enormt frustrerende spil, som man kunne downloade til sin iPhone. Nu hedder det Flappy Bird, og det er en amerikansk ørn, der flyver med Trump-loverforslag og prøver at komme frem til parlamentet med det.
36:44
Så det hele har fået sådan en politisk slagende. De har lavet deres udgave af... Tetris, men det er ikke Tetris. Det handler om at bygge en mur, så man kan holde zombiehorterne væk. Ikke mexikanere. Eller ekvadorianere. Det er jo barnligt. Det er super barnligt. Og det konservasielle spil, det der er blevet brugt mest, det var det, vi lige havde et screenshot fra her. Det er et Snake-lignende spil, der hedder Rio Run. Hvor man altså som immigrationsagent, ICE-agent, løber rundt på et skagternet spilareal og samler illegale emigranter op, som så begynder at løbe efter en i fangedragter. Så det er ligesom Snake.
37:15
Kan du huske det fra Nokia? Ja.
37:16
Jeg har aldrig spillet det, så jeg kan huske noget af det.
37:19
Når du siger barnligt, så er det måske lige præcis det, det handler om, fordi det her, det er jo et interessant... Ja, der er også et spil, hvor man skal sortere sundt og usundt mad i en skolekantine, så det er sådan lidt... R.F.K.
37:31
Junior, I'm so... We should make America healthy again.
37:37
Det her, det er jo spelificeringen, gamification af statslig propaganda. Det er det da. Det er jo en måde ligesom at få Smith til et budskab ind og skabe noget ballade også. Altså det er som, hvis der havde været et... Hvis der havde været et politisk budskab underliggende Mujaffa-spillet, kan du huske Mujaffa-spillet? Det ville aldrig gå i dag, Mujaffa-spillet. Det var et quicktime-spill, så vidt jeg husker, der lå på DR's hjemmeside, lavede deres satireafdeling for rigtig mange år siden. Og det hele var jo Generation X-ironisk. Det var sådan et, vi mener det, ikke?
38:08
Det var sådan et, ja, hvad så smukt er en derovre, så har du gummi.
38:14
Kan du huske? Jeg kan huske snakken om det. Jeg har aldrig gået op i spil. Men man kan sige, at det var også måske fra en svundetid, som så ikke... Generation X er jo os, men det er jo ikke så længe siden. Lige om et øjeblik er vi de nye boomere, og vi føler, at det var vores ungdom, og det var for et øjeblik siden. Ja, ja, men man kan sige, at det var måske på et tidspunkt, hvor man forstod ironi, og man kunne have et ironisk overblik.
38:33
Det siger du, men de er helt unge i dag. Altså, du ved, det springer jo en generation over. Så den aller yngste generation i dag, Gen Z for eksempel... de har det lidt på samme måde. De har sprunget. Det er millennials, der tog alt ting enormt alvorligt.
38:46
Ja, ja. Altså mine børn, for eksempel. Ja. Vi laver ikke andet taleironi, men de er faktisk... Altså mine børn er 31 og... Millennials. Ja, okay. Nå, men det er, fordi jeg har opdraget dem til det. Men må jeg sige noget her? Ja. At det handler om, det er at sige, altså Donald Trump, Markedkampagnen. Jeg synes ikke, der er noget sted, hvor det er mere retfærdigt at sige et ekstremt kapløb mod bunden i alt, hvad der foregår.
39:16
Det siger du, men det er også, man kan jo sige, det er en markedsgørelse af politisk debat, fordi folk næsten som var de sportsfans, jo køber MAGA-kasketter, Make America Great Again-kasketter, så der er jo merchandise af et ben. Memes, meme-kulturen har været en del af det, altså meme-kulturen er jo et eksempel på, at der var en overgang, hvor i hvert fald i visse politiske subkulturer, der var det lige pludselig højrefløjen, der havde ry for at være dem, der var grineren og var sjove, og du ved, et meme i den kultur var jo the left can't meme.
39:48
De kan ikke finde ud af at bruge meme-kulturen til at lave jokes med. Du ved, altså hvor man bruger memes til at vrænge af andres synspunkter og holdninger. Det var i høj grad en højorienteret ting. Så højrefløjerne har sat sig på memes, de har sat sig på merchandise, hvor man nærmest på venstrefløjerne er nødt til at tikke folk om at bruge det, og i øvrigt også er nødt til derefter at forklare, bare roligt, den her t-shirt har ikke lavet en sweatshop, du kan godt støtte Kamala Harris, uden at der sidder nogle børn i Bangladesh og sveder ud gennem øjeæblerne til de bløder ud af næsebordet. Øhm...
40:20
Så den udfordring, jeg havde de allerede, og det var jo senest i forbindelse med uafhængighedsdagen, at der var det store kampsportsarrangement på græsplænen ude for det hvide hus, det er jo også et eksempel på, hvordan man tager populærkultur fra højrefløjens side og forvandler det til politisk propaganda. Altså, det er jo 100% det, de laver. Og nu er det så konkret... Ja, bare for at skabe opmærksomhed. Det er jo en provokation, det her, fordi vi sidder og snakker om det. Så det er jo det, der ligger i det. Det er jo en måde at sætte den politiske dagsorden endnu en gang.
40:50
Vi ligesom bare laver noget, som siger, synes I det er for meget?
40:54
Vi talte tidligere om det.
40:56
Vi talte tidligere om, at verdenshistorien gentager sig. Altså folk, de glemmer simpelthen fortiden, right? Ja. Og jeg synes, der har været en periode, hvor vi har været hævet over den slags. Og der er faktisk for et par udsendelser siden forsøgt jeg, eller skrev jeg et emne, jeg gerne ville tale om, så nåede vi aldrig til det. Og det er de her små videoer, som alle politikere laver nu. Og så har de folk, som skal finde på noget spændende. Og forleden dag så jeg Morten Dahlin fra Venstre, som alle...
41:28
betragter som værende det lysende politiske talent, og den eneste, der kan redde Venstre. Venstre stjerneskud.
41:33
Han er også en dygtig mand, men han lavede så et opslag. Der er det byrådet nede hos os.
41:38
Han lavede et opslag, hvor han skulle illudere ved hjælp af at blande farver. Du ved, idéen var, lad os kigge på regeringen. Og så har vi nogle blå her. Det er Moderaterne.
41:53
så har vi socialdemokratiet, de er lidt røde, ikke? Ja. Og så er der radikale venstre, som er lidt lyseblå, ikke? Ja. Og så blandede han farverne, og så var pointen, at da han først hældte Alternatives og Enhedslistens farver nød, så blev suppen mørkerød. Ja. Og så tænker jeg, jamen, jeg tror, jeg så noget lignende det samme, da jeg så BørnTV med Trille og Jørgen Klevin i sin tid, altså. Morten Dahlin, jeg er ikke... Jeg er bare ikke fem år længere.
42:25
Nej. Altså lad være med det lort. Hvorfor er det politikeres opgave at lave et spil, som laver propaganda over et eller andet? Eller er vi blevet så dumme så folk siger, det er en meget sjov måde at illustrere det på. Jeg stemmer, Morten Dahlin.
42:39
Nå, men det er jo et spørgsmål, om det er kommunikationen rettet mod dig. Det er svært at vide med for eksempel de her fem spil, fordi de taler jo til en nostalgi hos vores generation. Altså Snake er jo et Nokia-spil. Det er jo en Generation X-ting. Det er jo i vildeste omfang. Du kan lige tage de ældste millennials med under... Ja, ikke de ældste. Måske halvdelen og lidt til af millennials med. Og alle under det har det jo sådan lidt. Det er vores forældres computerspil, de vanger i her. De markedsførte jo det her propagandatiltag.
43:10
Og jeg siger, at propaganden er den bredest tænkelige forstand.
43:13
Det er blandt andet med sådan nogle falske computerspilintroer fra vores tid. Altså fra de gamle arcade, hvor du smed en mønt i osv. Sådan at for eksempel, i stedet for Segas logo, så stod der MAGA i stedet for. Og så havde de paugeret fondet osv. For at ligesom bare skabe så meget opmærksomhed om det her, som de kunne.
43:31
Jeg er med på, at du kan have alle dine forbehold, men det er, hvis du kigger på, om det virker, mesterliggjort. Det mesterliggjort, det er som, du ved...
43:39
Du får folk til at tale. Og det er bedre, end at ansætte en eller anden 23 år i Zomi-assistent, eller finde en studenterrådgiver, som siger, at den seneste ting er blind tier ranking. Så vi laver sådan en, hvor vi blind tier ranker for eksempel forskellige middagsretter. Og så kan det handle om, at du spiser grønt, for eksempel. Fordi så er der en vegetarisk dal. Så siger du, at det er en etter. selvom du ikke ved, hvad der kommer efter den. Og så ligesom... For det gør Kasper Christensen også, og hvis han kan, og han er næsten 60, så kan du også gøre det.
44:10
Og så er det ikke, how do you do, fellow kids? Apropos memes, for helvede.
44:13
How do you do, fellow kids? Jeg elsker dine ironiske sange.
44:16
Nå, men altså, for helvede, Andreas mand, det er jo bare... Du ved, det er jo... Det er jo det værste, du kan gøre. Det er jo der, mit hjerte bløder, når Magnus Høinicke bliver overbevist om, at han skal lave en eller anden pep i videoen om, at nu kan du få et bordet uden at spørge far og mor. Er det ikke nice og feministisk? Åh, Gud! Magnus, du må godt sige nej!
44:35
Ja.
44:36
Altså, du må godt sige nej!
44:37
Jamen, det er faktisk det. Der må være nogen, der vender dig om og siger, skal jeg lave det her for at blive valgt? Og så siger jeg, jamen ja, det skal du, fordi folk er blevet så dumme. Og så må man gerne sige, så tror jeg, skulle jeg danse ud af politik? Ja, ja. Nå, kan vi ikke slutte den her? Jo, jo. Og så har jeg en lille joke, hurtig joke. Skønt. Det Hvide Hus lancerer fem spil, som taler ind i jagten på illegale indvandrere, blandt andet, som forsvarer spillet med, at man kun må skyde på ørerne.
45:06
For det er dumt.
45:17
Til sidst, Lasse. Det er jo også fordi... Ja, men vi tager lige den sidste historie der. Bare lige den lille krøl på det, det er jo også... Det er jo også en effektiv måde at udstille den politiske modepart på. For hvis de er sådan lidt... Okay, altså tager I noget, der er så alvorligt at gøre det til et pladt lille computerspil, så kan de sige... Vent det lidt. Er det ikke jer, der hele tiden joker om... Er der nogen, der ligger og slår præsidenten ihjel? Det ville være griner, hvis det var ham, der var død i stedet for. Hey, lad os grine, at Charlie Kirk blev skudt. Mååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå Altså, du får ikke lov til at sidde på den hest, og så samtidig hele tiden kravle ned i grøften, og så påstå, at du hele tiden har siddet op på hesten, eller?
45:51
Men må jeg sige noget lige til sidst? Er vi enige om, at det er de samme dumme mennesker, som sidder på venstrefløjen og siger, at griner, at Charlie Kirk er blevet skudt? Det er de samme dumme mennesker, som sidder på højrefløjen og laver de her spil? Og så er der en masse uskyldige...
46:04
Jeg synes, de er klogere, dem, der laver spil. De er simpelthen dygtigere kommunikationsminister. Du er nok også lidt mere liberal end mig, men så vil jeg bare så sige, har det ikke noget at gøre med? I det her tilfælde pragmatisk. Jeg kan bare sige, det virker. Jeg er mere Bill Clinton. If it works, I'm all for it.
46:20
Ja, der har jeg et andet. Hvis jeg ikke kan lide det, så er jeg skidelig glad, om det virker. Nej, jeg siger ikke, det er moralsk forsvarligt.
46:26
Jeg siger bare, hvis du vil kigge på, hvad er motivationen for at gøre ting? De troller jo. De her fem freaking spil, de troller venstrefløjen. De vil have, at der er nogen, der kommer ind og siger, oh my god, lad mig købe en perlehalskæde og tag den på, så jeg har noget at klamme mig til at sige, at der ikke er nogen, der vil tænke på børnene. Oh dear god, det kunne I bare ikke gøre. I forplummer den politiske debat. Undskyld, nu er det faktisk dig, jeg brænger af. Men det er det, de ønsker sig. De ønsker sig, at i USA, der sidder den verdens Andreas Boer og siger, og alt går helvede til.
47:00
Og det er ikke, fordi det ikke er legitimt. Jeg er ikke uenig med dig, men jeg kan også blive lidt distanceret og bare sidde på afstand og sige, det er sgu meget grinerne nede. Det er sgu meget. Altså du ved, jeg er ikke enig.
47:12
Men well played.
47:14
Ja, okay. Jeg vil så sige, men det har også kostet mig at lave tv, at jeg med det samme sagde, hvad siger testimonials? Det, som der er på reality tv? Nej, det laver jeg ikke. Nå, Andreas, så kan du ikke lave tv fra nu af frem efter. Nå, så kan jeg ikke det. Vi skal lige nå det her emne, Lasse. Vil du ikke sætte os ind i det?
47:29
Åh, men jeg elsker det her emne. Det er jo en årlig begivenhed, som er løbet af stablen i mange år. Ikke Nobelpriserne. Ikke Nobelpriserne, det er mere end én pris, ligesom Nobelpriserne er mere end én pris. Det er en pris, der årligt uddeles til forskning, som får folk til at grine. Først. What? Hvad sagde du? Og så bagefter får det også til at tænke og sige, det er sgu da meget fedt, der er nogen, der har fundet ud af det. Og de er lige blevet uddelt for 2026. Elsker, at de uddeles. Altså, de gør jo opmærksom på de der...
47:58
at forskning strækker så meget videre, end bare at være rundt i de samme områder. Og meget af det er væsentligt og vigtigt, og det er skønt, at på et tidspunkt får vi en kur mod kræft osv., men der er eddermame også andre vigtige ting, som bare er dukket op af andre forskningsområder. Det behøver ikke være nyere forskning. De kan belønne forskning som gamle resultater, som fortjener mere opmærksomhed og sådan noget. Så det er egentlig bare hvert år, så finder de nogle ting frem. I år, for eksempel, Der var blandt vinderne, der var der en præcis, en akkurat zoologisk definition på, hvad et kys er, og hvad er ikke et kys derfor.
48:34
Et urinal, en tissekomme designet, så der næsten ikke er noget tilbagesprøgt. Altså optimere minimalt tilbagesprøgt. Det er meget velkommen for os, der godt kan lide at gå i lysbukser, skulle jeg så sige. Altså, hold nu kæft, mand. Det er da nyttigt. Det er da skønt, det virker dumt, men hvor er det da vigtigt, at der er nogen, der gør det. Der er nogen, der er gennemskuddet, hvordan man nedgraver bommelsunderbukser og bruger dem, når man graver dem op igen, til at måle jordbåndssurhed. Forskningen i, hvordan det kan være, at forældre synes, at babyer bare dufter dejligt, mens teenager ikke har den samme oplevelse. Og... Blandt de virkelig nyttige ting, så er der forskere, der har arbejdet med at undersøge kakelakkers meget energi- og proteinholdtige mælk.
49:13
Altså, de sekreterer noget, som kan bruges ernæringsmæssigt, fordi det er ikke giftigt. Men det lyder også utroligt klamt. Men altså, hvem ved, om vores børnebørn kommer til at stå og slås om at købe kakelak-mælk i stedet for mandelmælk, fordi det er så meget bedre og så meget mere bæredygtigt. Øhm, ja. Øhm... Så det er som sagt ikke nødvendigvis ny forskning. Altså du ved, Årets Økonomipris blev givet til forskning om social klasse og uetisk adfærd, som er tilbage fra 2012.
49:44
Og noget af det senest belønnede forskning her, det går helt tilbage til et japansk studie fra 1977. Så det er bare et spørgsmål om, at nogen finder noget forskning frem, nominerer det, og så tager priskomiteen en stilling til det. Vil du ikke lige smide... Billedet af historien fra, jeg kan ikke huske, hvad det er for et britisk medie, jeg fandt det hos, men prøv lige at se, der er to. To af forskerne er klædt ud, tre af forskerne er klædt ud i banandragter og sådan noget for ligesom at promovere deres eget projekt og gøre opmærksom på, hvad de laver. Jeg elsker den slags.
50:14
Jeg elsker det. Mere opmærksomhed til de forskere, der sidder og laver et eller andet, som får folk til at fnise, men som virkelig har en samfundsmæssig nytte, når det sættes ind i en større kontekst. Jeg elsker det.
50:24
Hvad tænker du umiddelbart? Virker det her bare sådan helt idiotisk, ligesom Darwin Awards, du ved, som man giver til de mennesker, der er kommet af dage på den mest pinlige måde, du ved? Altså, du ved, der var... Her er et eksempel, ikke? Jeg optog nogle tv-programmer i 2015.
50:38
som jeg rent faktisk tror, jeg har tabt penge på, fordi jeg endte med selv at betale for transporten og sådan noget. Og fordi jeg ikke fik sællinggivet korrekt og sådan noget, så jeg fik heller ikke fradrag for transporten. Det hele var meget dumt. Men jeg synes, det var sjovt at lave. Så det gjorde ikke så meget timeløn endte med at være rigtig lav. Og det var lavet af en ildsjæl og nogle dygtige mennesker. Så nogle af optagelserne, vi lavede, vi var rundt i hele Danmark og lavede optagelser. En af dem skal vi optage i en af sluserne i Silkeborg. hvor jeg skal sidde i en havkajak og tale til kameraet, og så skal der laves en timelapse-optagelse, hvor slussen tømmes, og jeg så fortsætter ud i gudenogen.
51:17
I en havkajak, som jeg... Det er måske tredje gang i mit liv, jeg sidder i en kajak. Så jeg har ikke været på sikkerhedskursus i at sidde i en kajak og sådan noget.
51:27
Så da jeg sidder i den her lille sluse, som ligger centralt lige ved siden af sådan et ishus i Sikkeborg, mange mennesker i lokalområdet vil vide, hvad det er, jeg taler om, så råber fotografen til mig, som er filmfotograf, Thomas. Altså, han er virkelig dygtig. Så råber han til mig, lige da de begynder at tømme slusen, det vil være godt, hvis jeg prøver at holde kajakken helt roligt midt i slusen, af hensyn til timelapse-optagelserne, fordi så er det bare mig, der synker ned. Men det skaber jo noget bevægelse i vandet, at vi er i gang med at tømme slusen, så den begynder jo ligesom at...
52:01
Og så tænker jeg, måske gør det ikke noget, at man lige kan se mig stabilisere mig selv i forhold til sidevæggene, når jeg begynder at drive ud til den ene side. Så jeg kan jo lige skubbe, så jeg hele tiden ligger i midten. Men første gang, jeg skubber til sidevæggen med bagagen, så begynder jeg at kæmper helt langsomt. Og helt langsomt, så giver jeg bare mærke, okay, okay, nu kæmper jeg. Og jeg er jo spændt fast. Det er jo ikke en kano, det er jo en kajak, der er jo snøret inde.
52:28
Og langsomt så tipper jeg 180 grader, og ender med at hænge hovedet nedad. Og det sidste jeg hører, det er folk, som råber til mig om, hvad jeg bør gøre. Men jeg kan ikke nå at høre det, fordi jeg allerede sådan lidt, okay, nu skal jeg finde ud af, hvordan banen jeg kommer ud af det her. Og da jeg hænger med hovedet nedad, der når jeg at bruge tre sekunder på at tænke, det må simpelthen ikke blive min nekrolog, det her. Det må simpelthen ikke blive sådan, at jeg så rimmer døde. Det her, det kan ikke være. Det kan ikke være sådan, jeg dør.
52:58
Og så finder jeg...
53:00
Jeg overlever, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvordan historien ender. Jeg sidder her, så ja. Men jeg overlever på den måde, at jeg får bare fundet ud af, hvordan jeg klipser mig fri og snører mig fri, mens jeg prøver, fordi jeg når lige at tage en indånding, inden jeg kommer under vandet. Så jeg får ligesom bare mig selv ud af det. Og det store problem ender jo med at blive, at det er svært at lave optagelsen bagefter, fordi jeg dønger våd. Så det er jo svært at forklare, hvorfor fanden er en våd, der kommer ind i. Og jeg har ikke noget at skifte tøj med eller noget som helst. Jeg nævner bare det her, fordi ikke Nobelpriserne føles som sådan en, du ved, bagside nyhed på de gamle printaviser, sammen med Darwin Awards, der uddeles en gang om året for folk, der dør på den dummeste, pinligste måde, ikke?
53:37
Hvilket er en virkelig kynisk morbid pris og uddelt, ikke?
53:40
Hvad tænker du, hvilken kategori synes du, det her hører til i, efter min lange, dumme historie, der føles som om, jeg er pensionist, og begyndte at fortælle de der, ja, du kender jo, ja, du kender selvfølgelig ikke Inge. Inge er jo gift med Frederik. Frederik og Inge, de har været sammen i rigtig mange år, eller i hvert fald, de var lige ved at gå for hinanden, men det var vist fordi, Frederik havde gang i noget. Du blev en af den slags historier. Hvad tænker du om ikke-nobelpriserne? Jeg er vild med dem, og jeg synes, det var værd at nævne dem i år.
54:03
Jeg er enig med dig. Altså, jeg har, for at være helt alt, har jeg aldrig hørt om det, Så da du forklarede det, var det lidt svært for mig at finde ud af, at det handlede om forskning, som så folk bagefter grinede af.
54:18
Ja, det uddeles jo af et tidsskrift, der hedder The Annals of Improbable Research. Så det er jo også dem, der gerne vil gøre opmærksom på, at de har et vidtigt tidsskrift, der handler om at finde alt det forskning, der simpelthen virker sært.
54:32
Og det udgiver de semijævnligt. Og en gang om året, så skaber de også opmærksomhed for sig selv, vil ligesom at sige, og de vildeste historier, vi har haft i løbet af i år, er disse.
54:41
Ja, altså jeg vil bare sige, at alle folk ved, at jeg er...
54:47
Ja, nærmest det, der hedder artist. Og jeg elsker forskning. Og det er jo de mærkeligste steder i forskning, hvor man finder de vildeste ting. Altså det, man glemmer, er, at nogle af de vigtigste opfindelser, vi har, er kommet ud af noget på et helt andet område. Ja. Altså, der er skillige lægemidler, som er opstået som en fejl. Altså, der er så mange ting, som er faktisk nærmest af bivirkninger af helt anden forskning.
55:22
Ja.
55:24
Så jeg synes, det er så fedt, det her.
55:26
Altså, det er jo mindst som sådan et nørdet tidsskrift for forskere. Ja. Og især deltid måske for naturvidenskabelige forskere, men i en bredere forstand alle, der beskæftiger sig med en eller anden form for laboratorieforskning, ikke? Alle, der beskæftiger sig med kvantitativ forskning, ikke?
55:41
Så det er også meningen, at man skal grine af det, at man skal sidde sådan lidt og få en griner i frokoststuen sammen med de andre forskere, som man er i gang med et projekt sammen med. Ja, ja, ja.
55:48
Jeg kan sige, at I har set den nye blade? Altså, de kommer seks gange om året, dem her, ikke? Ja, ja. Men den beskæftiger sig med ægte og eksisterende forskning, og det er det, der er væsentligt. Og så er det jo et overspil, skal du også lige siges. Det er derfor, det ikke hedder IG Nobelprisen, det hedder IG Nobelprisen, fordi Nobelprisen er opkaldt efter Alfred Nobel, der opfandt dynamit, og pengene kommer jo i praksis i dag fra en fond, der er knyttet til våbenproduktion. Det er jo spændende, det er jo derfor, de uddeler, mener jeg, fredsprisen i Oslo og ikke i Stockholm, sådan som man gør med de andre priser, fordi det vil simpelthen virke for mærkeligt. Altså du ved, at have det for tæt på... Sverige.
56:18
Det vil simpelthen minde om... Var det ikke her med dynamit og båden? Og det er en fredspris, siger du? Det har man lige flyttet et land væk. Fordi at sige, det er altså en fond. Det er ikke en til en. Drak en fly, eller hvad fanden det er kommet fra. Men det er jo så et ordspil, fordi ordet at være ignoble er at være uedel eller morans forkastelig. Okay. Så det er sådan lavere stående, ikke? Ja. Altså, du ved, det er selv i UNI, der skal til. Men de, rigging elsker det, og det er ikke ligesom filmprisen Raspberry Awards, der uddeles til de dårligste skuespilpræstationer, de pinligste film, osv.
56:53
Det er reelt... Altså, du ved, man belønner folk, som har gjort en indsats for det.
56:58
Ja, men det er alt det der andet. De der Thomas Treve-priser, dem kan jeg heller ikke rigtig bruge til noget. Men jeg vil bare sige, lige for at slutte den, at det der med, at det hedder Nobel, og man er Nobel og Nobel osv., det er vel egentlig et sammentræf, som ikke har noget med noget at gøre, ikke? Jo, jo, jo, Nobel hedder bare Nobel. Alfred hedder bare Nordisk Nobel. Ja, og det er derfor, det er et interessant ordspil, fordi du ved, det leger med et ord, der eksisterer.
57:18
Og Nobel er jo N-O-B-L-E, mens Alfred Nobel er N-O-B-E-L.
57:22
Og det kan da godt være, at der er en etymologisk sammenhæng med at være Nobel.
57:24
Who the fuck knows? Men det er jo hans eftermærk, første prængs. Det er jo egentlig der, det kommer fra. Det er ikke det eneste parodiske magasin, det skal sige sig, det her magasin, som uddeler priserne her. Det er stiftet af brindelige redaktører på et andet... For sjov, vi går i hvide kitler og måler ting og arbejder med pipetter eller hvad vi laver. Magasin, der hedder The Journal of Irreproducible Results, altså som du ved fra 1955 har joket med al forskning, som påstår at være kommet frem til en konklusion, men hvis du prøver at lave det samme forsøg igen, så får du nogle helt andre resultater.
57:56
Altså du ved, og det er jo i sig selv noget, man godt kan klugle af som forsker og være sådan lidt, det er jo også sket for os, så lavede vi noget og sagde, vi har fundet ud af noget vildt, så prøvede vi at gøre det igen, så viste det sig, at vi kunne ikke få det til at ske en gang mere. Så det var nok en fejl.
58:06
Apropos det her med, at man hylder ting. Vi skal slutte, Lasse. Man hylder ting, som egentlig er lidt for sjov, og man tænker, lad os grine af det hele. Vi har ikke flere emner for i dag, men jeg vil gerne, i stedet for at komme med en vits, som jeg ikke har skrevet, så vil jeg gerne komme med en teaser for næste gang. Det er noget, vi skal diskutere. Det skal jeg allerede. Er du med på det? Det kan du tro.
58:25
Jeg har i de sidste par måneder fornemmet, og jeg tror, at Thomas Wevel var ude og sige, at vi var ved at komme de alt for hysteriske kændelsetider til livs. Okay. Alligevel så elsker jeg en engelsk-jødisk komiker, der hedder Sacha Baron Cohen. Ja. Han har altså efter 20 år lavet en film om den karakter, der hedder Ali G igen. Ja. Og allerede, da traileren kommer ud, og jeg sidder og ser traileren og tænker, at det er sjovt. Det er lige så sjovt, som vi plejer at være. Ja.
58:54
Så har tiden forandret sig.
58:57
Ja. Det er jo selvfølgelig stærkt misogynet, eller hvad det hedder, hans kæreste var gravid, og han mente det nok var noget ophustet lufter. Det er så dumt. Alt er dumt. Men så tillader han sig at være en rasterfyr, altså jamaikafyr.
59:14
Ja.
59:15
Og så er fanden løs. Ja. Fordi at det er at nedgøre en befolkning. Den snak skal vi have.
59:26
Det er jeg med på, ikke mindst, fordi jeg synes, det er altid interessant, at man ikke har set hele filmen. Altså, det kan jo være, at hele filmen viser, at der er en selvbevidsthed om, at tiden er løbet fra Ali. Altså, du ved, at han ikke vil anerkende, for eksempel, hvor gammel han er blevet og sådan noget. Altså, det kan sætte alting i et helt andet lys. Og jeg synes jo, det lykkedes enormt godt at genopleve Borat. Jeg synes, altså, Thoren var jo
59:49
Ligeså underholdende smeteren, ikke? Ja, det eneste, jeg bare lige vil sige i den sammenhæng, det er, at der er ingen grund til at se filmen, inden at man skælder ud og siger, at det kan man ikke tillade sig.
59:59
Fik vi nogensinde snakket om det der med The Death of Woke 1.0, altså hvor selv Alexandra Ocasio-Cortez er i gang med at køre sig selv i stilling som Demokraternes mulige næste præsidentkandidat ved at sige, ej, det var jo slatterligt, det der skete for en 8-10 år siden. Det var for meget. Tak.
60:15
Det var.
60:16
Tak. Sæt en afslutningsbreaker på, William. Tak. Undskyld, jeg taler til dig i bydeform. Imperativ, det hader jeg. Men skyd mig. Lasse. Ja, tak. Det viste sig, at det, som vi havde udpeget til de store emner... På de små emner. Fordi vi havde en god snak om noget valg i Sverige og Tyskland. Og udviklingskroner. Men vi nåede også de andre ting. Og publikum. Vores lyttere, som er vores publikum, kan du sige.
60:46
De sidder jo derude og er ellevilde alligevel. Og sidder og tænker. Tænk så, at I allerede kunne forudsige, at de emner var vigtigere.
60:56
Og vi var mindre interesseret i de to sidste.
60:58
Jeg synes, det er spændende, at vi talte om delstatsvalget, efter det blev afholdt i Saxen Amhald. Jeg er faktisk meget spændt på, hvordan det udvikler sig, og så kan det være, at vi kan samle det op igen, og så er vi jo kun lidt over en uge for sent på den materiale.
61:10
Det og så Sascha Byrne-Kohn, L.E.G., Who is I?
61:12
Ja, den hedder Who is I, men den har jo først premiere i slutte oktober, tror jeg ikke? Den kommer på Amazon Prime i 23. oktober.
61:20
Men må vi ikke godt få kandelsnakken inden da?
61:24
Apropos vores lyttere derude, som også er vores publikum. Undskyld, jeg tager fejl med premieredatoen. Ja, publikum, ja. Jeg lytter til, hvad du siger. Undskyld, jeg tager fejl med. Nu er der ikke længe, til vi drager på tur. Det er nemlig rigtigt. Elefantenirummet.dk er der stadigvæk lidt billetter til Aalborg, Randers, Kolding, Odense og Play på Amager i København. Men få billetter. Det er der sgu værd at være få billetter. Vi håber stadigvæk, at se jer derude. Og indtil da er der stadigvæk et par genhør i de næste par uger. Hej.