Fængsel

00:00 Mellem 6 og 7 om morgenen, der kan man ligesom høre nogle helikopter. Og så bliver der hejst nogle specialstyrker fra politiet ned igennem. Så vi går ind og barikaderer et af rummene. På et tidspunkt, så kommer der en skærbrænder til borgersdør. Så vælter der bare fem betjente ind og hopper på mig. 00:36 Mit navn er Rolf Eckert, og jeg er vært på fængsel. I løbet af den her serie taler jeg både med tidligere og nuværende indsatte. De tager os med fra den dag, de bliver anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. I den her episode taler jeg med Aske. 00:53 Og Aske, godt at se dig. Ja tak. 00:56 I en tidlig alder blev Aske en del af punkmiljøet, hvor han i protest mod kapitalister, politikere og politi både demonstrerede og besatte huse. Det kulminerede i 2007, da han kom i fængsel for sin medvirken til barrikaden af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Han endte med at afzone 15 måneder i en verden, hvor spillereglerne var langt fra dem, han kendte. Aske, du er tidligere besætter? 01:22 Ja. 01:22 Punker? 01:23 Ja. Aktivist? Ja. 01:25 Og mere? Ja. Er det også de ord, du vil bruge om dig selv? 01:29 Jamen altså, jeg er jo på en eller anden måde meget let nu, og så på en eller anden måde rigtig meget, fordi det er noget ungdom, der har været med til at forme det, som jeg er blevet til nu, men jeg er på ingen måde aktivistisk eller besætter mere. Men det er lidt sådan en autonom, anarchistisk aspekt i at være menneske, det Det er stadig med mig også. 01:56 Du er vokset op. Hvorhenne, Aske? 02:00 Jeg er født i Vestjylland i Hanstholm. Der mødte mine forældre hinanden på højskole deroppe. Og boede deroppe indtil jeg var fem år, hvor de flyttede til Sydfyn. 02:11 Og hvordan bliver man besætter og punker på Sydfyn? 02:15 Jamen altså, i Svendborg, dengang jeg var ung, 14 år, der var der faktisk en ret stærk besætscene. Okay. Punkscene. Og det var ud fra, at man gerne ville have et brugerstyret ungdomshus. Okay. Så besatte vi en sjeltank og... En gammel bryggeri besatte vi også. Jeg er jo lige begyndt at være politisk aktiv nogle år før. Der var noget, der hedder TAC. Der blev lavet en fransk organisation, der kom til Danmark og blev rimelig stor. Der handlede om en slet ulandskel. 02:49 De havde tre-fire mærkesager, der var ret store. Jeg kan huske, at jeg havde fået en Che Guevara-t-shirt. 02:56 En hvad? 02:56 En Che. Cuba, Che Guevara. En t-shirt med ham. da jeg var måske 11 år på en Københavnertur. Og den voksede rigtig meget på mig, og begyndte at læse nogle socialistiske tekster, og komme til nogle møder med noget, der hed Rød Ungdom. Vi boede sammen med en fyr fra Iran i et bofællesskab. Som at han ligesom havde været med til at lave revolution dernede. Og så var flygtet fra præstestyret heroppe. 03:28 Han skubbede mig på en eller anden måde lidt i en retning. 03:31 Var du en af de yngste her? 03:32 Jeg var altid den yngste. Du var altid den yngste. 03:34 Hvor gammel var de andre, du var sammen med her? 03:36 Jamen, altså mange af mine venner var nogle år ældre end mig. Jeg kan huske til det der besætby, der var jeg 14 år, men der var de langt de fleste bare sådan lidt omkring 18-17 år. Altid lejret lidt op af, eller i hvert fald mine ungdomsår der. Der var mange af mine klassekammerater, dem var jeg ikke sådan helt på... Du var et helt andet sted. Jeg var et helt andet sted. 03:58 Og lavede nogle andre ting. Der skulle ske lidt mere. Hvad sagde dine forældre til det her? Du er jo ikke ret gammel jo. 04:04 Nej, men altså, jeg tror egentlig, de synes, det var fedt, at jeg engagerede mig. Altså, jeg kommer fra sådan et rødt hjem, på mange måder. Men altså, for eksempel, når vi så satte et hus, eller bare et eller andet, hvor det bliver lidt mere, det var de ikke så helt vildt nede med. Mine forældre var også sådan nogle, der var mange andre i min klasse, der gerne måtte feste. Det måtte jeg ikke sådan helt på samme måde. Så jeg var også sådan en, der er sådan... Hvis grænserne var lidt stramme, så var de overskrevet hurtigere, ikke? 04:35 Da jeg er 15 år, faktisk, der tager jeg på en tur, hvor mig og en ven, vi stikker lidt af hjemmefra i to uger, og tager ned og bor i Hamburg. Mhm. 04:46 Uden at aftale med nogen? Bare ned og sove? 04:47 Ja, jeg tror, jeg har sagt, at jeg er hjemme hos en, der hedder Rune. Og så finder mine forældre langsomt ud af, at det er måske ikke. Og så kommer vi hjem efter to uger, hvor vi bare har boet sammen med nogle punkere i en park, og bare givet dem gas, altså holdt fest. 05:01 Du er 17 år, så tager du på sommerferie, og det er endnu med at blive forlænget lidt. Vil du prøve at fortælle om den tur? 05:07 Jamen altså, det er sådan, at jeg starter noget ungdomsuddannelse. Jeg er på sådan først et snekkerforløb, og så bagefter et kokkeforløb. Og det hænger mig sådan langt ud af halsen. Og mine forældre er sådan, at du skal holde fast, og det skal du bare. Nu skal du have den her uddannelse. Og så får vi lov at tage på noget interrail rundt Europa en sommer. Og der har jeg egentlig lagt en plan om, at der er... Der vil jeg finde det sted, der er fedest at være i Europa, og så egentlig bare slummer ned der. Og så finder jeg ud af, at man kan besætte i Holland. 05:40 Det er lovligt. Der er nogle regler tilbage fra 80'erne. Der har været boligmangel. Og så hvis der er noget, der har stået tomt i over et år, så må du flytte ind i det. Og så skal dem, som er ejerhuset, de skal så vinde en retsag over dig, hvor de viser en plan for huset for, at de vil have det op at køre igen. 05:59 Og hvis de taber den retshed, så kan du blive ved med at bo i huset, indtil de så ligger en plan frem, der kan bruges. Men det var perfekt for mig, der ikke havde nogen penge og gerne ville have et hus. Og jeg får skrevet hjem til mine forældre, at jeg kommer hjem til jul. Og så skrev min mor tilbage, at hun maler, at jeg skal komme hjem med det samme. Og det er negativt. 06:18 Der er jeg nede et halvt år til starten, og så er jeg hjemme til jul, og så tager jeg nede igen et år. Jeg bor hos nogle venner først, og så besætter jeg et hus og bor dernede. Sammen med nogen? Sammen med en fyr, der er desserteret fra den hviderussiske her. 06:32 Hvor længe var du i Amsterdam? 06:35 Lidt under halvandet år sammenlagt. 06:37 Og du tager hjem, og hvorfor gør du det? 06:39 Det er fordi, at ungdomshuset skal ryddes på Nørrebro. 06:46 Så jeg siger, at efteråret, efter at have været dernede halvandet års tid, og da jeg har været med til et par rydninger dernede, altså det har været sådan nogle gange de der hus der, hvor man så har tabt en retsag, og de har vundet brugsretten over det. 07:01 Så hvis det havde været nogle lidt sødere private, nogen der har haft det der hus, så har man forladt huset, men hvis det havde været nogle lidt større kapitalsfond, eller været lidt mere kapitalistisk orienterede, så er vi ikke forsvundet. Men det er en lidt ny ting for den danske scene, at der er et hus, der skal til at ryddes. 07:19 Hvordan fik du kontakt til ungdomshuset her og vidste det her? 07:23 Det er på en eller anden måde bogen for besættere i Danmark. Så det ved man bare, og får det at vide? Ja, det er punkkulturens højborg, ikke? 07:34 Da Aske kommer hjem fra Amsterdam, når han at fejre sin 18-års fødselsdag hjemme hos forældrene på Sydfyn, inden han drager mod ungdomshuset. Du ender med at flytte ind i ungdomshuset? Ja. Hvordan får man lov til det her? 07:49 Jamen altså, det var egentlig bare sådan, jeg kom til et møde, og så var jeg ligesom sådan, at jeg har nogle erfaringer hernede fra Holland, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at være med til at ligesom sådan at prøve at holde på det her hus her. Og så flyttede jeg ligesom ind i det kollektiv, der er der. Altså først og fremmest, så skal det siges sådan, at jeg egentlig aldrig nogensinde er kommet ind i de der ting der for at søge konfrontation. 08:18 For mig har det altid været det der med at skabe noget, og lave kultur, og lave koncerter, og lave de der folkekøkkener, og ligesom lave et samfund, som der ligger ved siden af, af det etablerede samfund på en eller anden måde. 08:31 Men den rolige del af det, hvis man kan sige det sådan. 08:34 Ja, men hvis man ikke har kunnet få lov til det, og hvis staten har gået ind og ville kontrollere det, så har jeg også været klar til konfrontation inden for det. Jeg kan huske, hvis udlændingsstyrelsen har lavet et eller andet med at bortvise nogen, hvor jeg var imod det eller sådan noget, og så bare ude og ballede alle ruderne, ude om aftenen. 08:53 Hos hvem? 08:54 Bare ude i ministeriet eller styrelsen. Altså bare hver gang, der var et eller andet, hvor folk, de så ligesom bare lige viser aktivt, at det... 09:03 Det var I ikke enige i? 09:04 Det var jeg sgu ikke enige i, altså. 09:05 Så der blev ikke skrevet en mail, eller lavet et opslag med så meget vinduer? Ja. 09:09 Ja, det er det der med, at ungdomshuset skal ryddes, og at man ikke kan få lov til at lave de der ting, som jeg tænder på, at så er det også i orden og i min verden at gøre modstand mod det. 09:21 Hvad er det så for en stemning, der er sådan et hus? Der er jo en trykket stemning. Jeg tror ikke, der er mange af dem, der lytter med her, inklusiv mig selv, som har været derinde. 09:28 Jamen altså, der er jo en trykket stemning, men også en opløftet stemning, fordi der er et ret stort fællesskab. Det er blevet solgt nogle år før til faderhuset. Ja, Rodeversen, der ligesom har købt det her hus her, hun har først prøvet at købe det som faderhuset, og det bliver hun så, hun kan ikke få lov at købe det. Så laver de et firma, et aktieselskab, holdingfirma, rundt om og får så lov til at købe det. Og så selvom man finder ud af, at det er hende, der står bag, så bliver det kørt igennem. Og tilbage, Egon Vejlekamp, der er den gamle borgmester tilbage i 80'erne, har egentlig givet et brugspapir. 09:58 Man har givet huset til ungdommen i København, så de har brugsretten til huset. 10:05 og på en eller anden måde ejer huset, men man har så vurderet, at der ikke er nok, der bruger huset. Så derfor har man valgt at sælge det. Men al den tid, jeg har været omkring det, har der været fester, hvor der er kommet måske 1.500 mennesker til en fest derinde, og har været et ret stort miljø omkring det, og det er egentlig også samlet en masse mennesker, som har svært ved at finde ind i andre steder, men der virkelig har fundet et fint fællesskab der. 10:30 og hvor der springer en masse gode ting ud af også. Der er rigtig meget sådan en god kultur, der kommer ud derfra. Så det der med de sælger, det synes jeg er super uretfærdigt. Og det er, at der er et ret stort fællesskab omkring, og sådan ligesom forvist hele byen, alle de gode ting, der er der. Men så samtidig med, at der er så også den der sådan en autonom stemning, hvor man også er klar til en konfrontation. 10:51 Så det er her faktisk konflikten går ud på. 10:53 Ja. 10:53 At I ikke vil være af med det hus til dem, der skal købe det. Så det er egentlig, lige meget hvem, der havde lyst til at købe det hus, havde I været imod det. Fordi I skulle af med det. Så det var egentlig ikke noget med faderhuset at gøre. 11:03 Hun er jo kørt forbi det der hus der en dag, og så har hun sat alle de her unger, og vil frelse dem fra alle de dæmoner, de er blevet indsat i og sådan noget. 11:14 Hun tænkte, at I var farvet vild, og det mener, at I bestemt ikke var. 11:16 Hun har en meget stor plan, Men hendes projekt og vores projekt, hvis man stiller det lidt sort op, så tror jeg ikke, at det er helt vildt langt væk fra hinanden. Det handler om at lave nogle fællesskaber og dyrke nogle af de ting, man godt kan lide. Om det er så salmesang eller punkmusik. 11:42 Inde i ungdomshuset fortsætter de aktiviteter, som husets brugere plejede at komme for. Men sideløbende med det forberedte beboerne sig også på den politiaktion, de vidste var uundgåelig. Der kom plader fra vinduerne, dørene blev barrikaderet og forberedelserne skulle stå sin prøve den 1. marts 2007. 12:03 Sådan mellem 6 og 7 om morgenen, der kan man ligesom høre sådan nogle helikopter. 12:09 Man kan høre sådan... 12:12 Jeg ligger og sover her på 2. eller 3. salen. Og så bliver der hejst sådan noget antiterrorkorps, altså sådan nogle specialstyrker for politiet ned igennem. Fra helikopterne. Fra helikopterne ned. Og så bliver der så lukket derop til. Og så bevæger folk sig sådan ned igennem huset. Der kom jeg så til en af de barikader, der er blevet lukket. og møder en amerikaner, og vi er jo så fanget der. Så vi går ind og barikiderer et af rummene, og så kan vi jo høre skærbrændere, og bare bevæge sig ned gennem huset, og så kigger jeg ud igennem et vindur, og så kommer der sådan en container op, og så kigger jeg bare direkte ind, jeg tror det står 15 fuldt udklædte politifolk med gasmasker på, og tårdgasgranater, og syv om morgenen, og bare sådan, okay, wow. 13:00 Ja, hvad tænkte du der? Jamen, det er jo stressende. Ja, det tænker jeg. Ja, men det er jo en vild setting. Over i den anden ende er der jo en kæmpe stor bulldozer, der er i gang med at grave sig ind i huset fra den ene side, og så kommer de her containere op fra en kran ude fra forsiden af. 13:20 Og så kigger jeg ud, og så er der en kæmpe stor brændslukker med sådan noget skum, der bare fyrer et af ruderne ind. Og så bliver hele det der rum, der er fyldt med skum, så jeg står med skum op til, altså over navlen, ikke? Og så på et tidspunkt, så kommer der en skærbrænd til vores dør, sådan en stor stål der. Og så bliver den åbnet, og så står jeg bare og kigger ind på 20 betjente. Og så vælter der bare 5 betjente ind og hopper på mig, lægger mig i benlås. I det der skum der, altså det er jo ikke meget større end 10 kvadratmeter, det der rum der er fyldt op med gas, ikke? 13:54 Med skum og gas? Ja, så der er presset, og der er ret tændt stemning. Der har jo været nogle demonstrationer op til det her, hvor der har også været konfrontationer med politiet, og jeg tror lidt, at der er lidt payback time for nogle af de der ting der i luften, ikke? 14:10 Havde de en forventning om, hvad de mødte derinde? Altså havde de sådan gjort jer klar med noget, I kunne kaste med? 14:16 Altså der er jo fyldt med sten op på taget og sådan noget. 14:18 Ja, og det tænker jeg politiet viste, så de har jo virkelig skulle sat ind her og have styr på jer, ikke? 14:24 Ja. Altså den måde, som jeg har opfattet de der ting der på, er egentlig, at de blev lagt op på taget for at vise, at man var klar, hvis de kom. Men jeg er usikker på, hvor klare folk reelt var. Så det har ligesom været lidt... Der har været sådan lidt koldkrigsstemning på en eller anden måde, ikke? 14:40 Det er nok ikke en risiko, politiet vil tage, at dem bruger de nok ikke. 14:43 Nej, ja, fuldstændig. 14:46 Så på den måde giver det vel mening, at de kommer, som de kommer? 14:48 Ja. Eller hvordan? Det er at få strips på ryggen. 14:53 Jeg har tre kæmpestore panser på mig, og jeg kan ikke få vejret. Jeg tror, det fortsætter i... Det fortsætter i hvert fald nok til, at jeg ikke kan styre min arbejordføring. Så jeg tror, der er jeg ved at besvime. Hvis det havde været professionelt, havde jeg måske bare... lagt mig i armbånd, og så taget det roligt der, men der er nogle aggressioner fra deres side også, der skal ud der, ikke? 15:17 Og så bliver jeg så lagt... Er I voldsomme mod dem også? Ja, overhovedet ikke. Altså ingen steder i huset? Nej. Der var slet ikke noget modstand inde i huset? 15:24 Altså, da de kommer længere ned i huset, er der så nogen, der har barikadert sig ned i kælderen, hvor der bliver kastet lidt med nogle ting. Det oplever jeg ikke noget af det her, men der bliver jeg så ført ned i stueetagen, hvor alle de andre sidder i sådan en lang foottoge. 15:39 Jeg har lige fået vejret igen, efter at have været deroppe, og der er fyldt med gas dernede. Så jeg strider imod med, at jeg skulle dernede. Det har noget betydning i forhold til min dom senere, fordi der får jeg sådan sparket bagud, og der rammer jeg så en på skinnebenet, og en i hovedet, og en i skridtet. Der får jeg 319'er oven i det vold mod tjenestemannifunktion. 16:03 Og det er sådan egentlig det, der er hoveddelen af min dom, udover at være i huset, men det giver, det tror jeg, det giver syv eller seks ekstra måneder i fængsel, ikke? 16:12 Og hvad tænker du om det? Ja. At hvor er det berettiget? 16:14 Nej, det synes jeg ikke. 16:15 Men det sparker jo. Det er jo sådan, man vil se det lovgivningsmæssigt. 16:19 Altså, jeg bliver slæbt ned i et rum, hvor der er fyldt med gas og stritter imod. Jeg er en dreng fra 18 år, ikke? Og jeg er sammen med sådan en flok humor-potent der i fuld rustning, ikke? Så det er, at de vælger at gå ind til en retssag, og så fortælle om, at jeg bevidst er kommet med et spark i skridtet på dem, som at der giver tre måneders fængsel, hvor det mere er, at jeg bare spilter lidt bagud. 16:42 Jeg kan jo ikke sige noget til det, for jeg var der ikke. Nej. Man skulle have været der før, man kan tage sted ind til det der, og det er jo klart, selvfølgelig reagerer politiet, og de skal have styr på det her, og det starter inde hos jer. Om det så har været for voldsomt eller ej, det skal jeg overhovedet ikke, det har jeg ingen idé om. 16:57 Det var ret voldsomt, og der var ret meget tænding på for dem, og ret meget nerve. 17:01 Og det, der er interessant, er, at I var besættere, de var politibetjente, og det er almindelige mennesker, som har et opgave og et job, som går ind i det her, og alle er jo fuldstændig berørt af det. Og jeg ved det lidt fra den anden side også, fordi jeg har en barndomsven, som har været politibetjent, og han har beskrevet sin dag på den anden side af det, han beskriver, som var meget, meget voldsomt. Fordi det var voldsomt for både dem, der var på den ene side og på den anden side, og alle de mennesker var en del af det. 17:27 Min mors kusine har en mand, der er betjent Hvor vi også fik lidt historie om, hvordan han lige havde haft det den dag der. 17:34 Så der er jo mennesker på begge sider. Det er det, man glemmer nogle gange, når man er i de her ting. Og så var der nogen, der var mere trænet end andre. Efter rødningen bliver Aske og husets andre beboere kørt til Bællehøj politistation, mens de venter på at komme for en dommer. I løbet af aftenen er det Askets tur til at stille i Københavns Byråd. 18:01 Så bliver jeg så sendt ned i et retslokale, og der sidder en advokat, jeg ikke kender. Jeg er helt nøgen, fordi mit tøj er så fucked, og så er jeg kommet i sådan en hvid malerdragt. Sådan gennemsigt, det er en, så jeg bare kun undervugser sådan en på. Og så får jeg bare et måned svartegsfængsel. Ja. Direkte. Hvorhen? Vesterfængsel. Okay. Kommer ind på en celle, hvor der sidder en anden en i forvejen, som nu synes jeg. 18:29 Går rundt ind i det der gange der, og net mellem. 18:33 Vester er et meget særligt sted. 18:34 Ja, det er et vildt sted. 18:35 Så får jeg sådan noget gråt joggingtøj på, med sådan en Vesterfængselstempler på. Og det er ligesom mit tøj, altså de første to uger. Så tænder vi for fjernsynet, og så kører der bare news. Det første stykke tid derinde, er det lidt slørere, hvad der egentlig foregår. Men efter fire dage, tror jeg det er, der bliver jeg ligesom kørt ud til Jyderup. 18:59 hvor de har åbnet et helt afsnit næsten kun til folk fra Ungdomshuset. Hvor jeg så lander og er i 10 dage, tror jeg. 19:09 Så er du stadigvæk i isolation i Jyderup, eller kommer du i et fællesskab? 19:11 Nej, der kommer jeg nemlig bare ind i en hel afdeling, der har været lukket ned. En hel bus med folk op fra Vesterfængsel. Så jeg tror, vi er 12 fra Vesterfængsel, og der kan sidde 15 på det der afsnit. 19:25 Og de andre tre, der så sidder der... Det er første gang, jeg møder rigtig kriminelle. Og så ryger vi ligesom ind og skal være i det der fællesskab med dem. De får sat os ind i sådan noget med, at vi kan spise noget mad sammen og sådan noget. 19:38 Og hvad synes de tre gutter der om det, I har lavet? 19:41 De synes, det er for fedt. Det er egentlig en ting, der er gennemgående... Altså det der med, at hver gang jeg møder nogen i fængslesystemet, så synes de egentlig ret tit, at vi er ret fede, fordi vi laver noget mod politiet, og det er etableret, men det er uden berigelse. 20:01 Altså, vi gør det ikke, fordi vi skal have penge til et eller andet eller sådan noget. Så den der idealisme, der er, samtidig med, at det også er en fuckfinger til det etablerede, det er der sådan en god ACAP-stemning omkring. ACAP-stemning? All Cops and Bastards. Det er ligesom ACAB, ikke? 20:18 Jeg kan godt huske de bogstaver, også fra min tid i rockermiljøet. Der havde vi læderbælter, det stod på. 20:26 Du når at komme tilbage til Vester igen? 20:28 Ja. 20:28 Inden dit grundlovsforhør? 20:30 Ja. 20:31 Hvad har du forventninger, inden du kommer til en dommer her? 20:33 Jamen altså, jeg kommer to uger tilbage til venstre fængsel. Og der ryger jeg i isolation. Og så kommer jeg til et grundlovsforhør, fordi der er gået et måned. 20:44 Og hvordan forløber den retssag? 20:46 Jeg bliver kørt derind, og jeg har fået ringe til mine forældre, og været i lidt kontakt med dem. Jeg har haft et besøg fra min mor, inden i Vesterfængsel også. 20:55 Og så kommer jeg så ind, og så sidder mine forældre, og der sidder nogle venner også, som jeg tilhører. Så siger anklageren bare, at vi efterforret skal stadig. Vi vil gerne have et måned mere. Og så klasker dommeren, og så får jeg bare et måned mere. 21:13 Det var et kort gensyn med dem, der var kommet for at se til dig. 21:17 Jeg har haft et møde med min advokat, der siger, at nu tror han, at vi bliver løslet, og så får jeg bare et måned mere, og så direkte ind i Vester igen. Den er ret hård at skulle tilbage til. 21:28 Ja, det må være vildt. 21:30 Så skal man lige sidde og sunde sig over, at nu er det et måned med det her, og have sin egen selv og helt alene. 21:35 Havde du selv samvært med nogen? 21:37 Det finder jeg så ud af, at jeg kan have. Der kommer også en præst op og snakker med mig, som siger, at jeg kan komme op og synge kor op i kirken, hvis jeg vil. 21:47 Hvad svarer du til det? 21:48 Det vil jeg gerne. Jeg synger der om tirsdagen, får jeg lov at være til kor, og hver søndag får jeg lov at komme en time, før der er gudstjeneste op til kor og øve. Og jeg bliver også kirketjener inde i kirken, så det er mig, der står for... Jeg kommer til at stå for aldervinden. 22:04 Det er ikke mig, der hælder den op i kalken, men når vi skal rydde af, så er det mig, der går og tager glasene. 22:09 Hvad er aldervin i et fængsel? Det er portvin. 22:14 Men der finder jeg så ud af, at man kan tage lige en skolemælk, som vi har derinde, og så lige hælde mælken ud, og så lige tage resten af det der, så jeg faktisk kan tage med ned på pinden. 22:24 Ja, okay. 22:24 Og så er der nogen, der spørger, om de kan få selfies, som er med mig. Så det med sådan alle mulige random kriminelle, som jeg så prøver, så skal du have med en skarp? Så kan jeg lige hælde sådan en deroppe. Og der stiger jeg helt vildt. Der synes de bare, at jeg er for fed, ikke? Det er sådan lidt lir, ikke? Det er meget god gem, ikke? Ja, på en eller anden måde. Og det er også sådan lidt, fuck det der system, der er derinde. Det skaber noget fællesskab. 22:50 Får du besøg her under din varetægt? 22:53 Hver anden uge kan jeg få en, som vi så siger er min kæreste. En, som vi siger er min kæreste? Prøv at forklare det. Man må kun få besøg sin kæreste eller familie. Så jeg får en af mine veninder til at være min... 23:06 og hun kan så komme og besøge mig en gang hver anden uge, og så hver anden uge kan jeg få besøg af mine forældre. 23:11 Hvordan er det at se dine forældre? 23:13 Det er specielt, det er egentlig meget hyggeligt med min mor. Min far er rigtig ked af det, han græder tit. Det er utrolig hårdt for mig følelsesmæssigt at have besøg af ham, fordi han bliver ked af det. Det bliver jeg også selv, men jeg lukker også ned, fordi jeg ved også, at jeg skal gå hele den der tur fra besøgsområdet, og så op på min egen pind, og hvis det er med røde øjne og lidt tårer, Det går bare ikke derinde. 23:39 Fik du dårlig som vidtighed over, at han var ked af det, fordi du sad, hvor du sad? 23:46 Nej. Det er imens, at det foregår. Der er jeg meget idealistisk omkring det, og meget sådan, at det er systemet skuld. Og jeg har alt midt på det rene. 23:55 Så det var ikke derfor, du blev ked af det? Du har faktisk bare hårdt at se din farve være ked af det? 24:00 Det er jo hårdt at se ham være ked af det, men jeg er jo også ked af det, fordi jeg er super presset derinde. Men jeg kan ligesom heller ikke give efter, jeg kan ikke begynde at græde, fordi så falder det hele sammen. 24:13 Det giver mening. Det bliver en meget lang afsåning. 24:16 Jeg træner mig selv op til faktisk at sove næsten 16 timer om dagen. Det er sådan en måde, jeg kommer igennem det på. Jeg kan tage tre luger i løbet af dagen på over to timer, og så sove næsten 10 timer. Så går tiden hurtigt. Så går tiden nemlig stærkt, ja. 24:29 Jeg skal lige spørge dig om noget. Kan du huske farvelet her til din mor, og specielt din far? 24:34 Jamen, jeg tror, han er derinde og besøger mig to gange. Jeg har på en eller anden måde faktisk gjort sådan, så det kun er min mor, der kommer og besøger mig. Hun er lidt mere sådan, hvad har du brug for, Eske? Her er jeg, og jeg har lidt godter med, og så sidder vi og hygger lidt. 24:49 Under det næste grundlovsforhør, der får du en løsladelse på papiret, 24:54 Ja, der siger de så, at nu bliver vi løslet. Der sidder jeg så i tre dage, mens jeg venter på det, og egentlig forbereder mig på, at nu skal jeg ud. Og så bliver den så anket, og bliver ikke stadfæstet, den dom, der er. Så vi bliver forlænget en måned mere. Og det får jeg jo så bare at vide op på cellen. 25:12 Du skal ikke ud lige forløbig. 25:14 Okay. Så blev jeg smækket i. Og der har jeg mentalt sat mig op til, at jeg skal ud. Så der er noget. 25:24 Det var svært, da den dør blev smækket. 25:26 Ja, det er rigtig svært. Der er levet vegansk derinde i to måneder. Jeg var veganer, og den mad, vi fik, det var ligesom... Ris, nudler eller kartofler, og så med noget tomatspladsk ovenpå. Du må godt leve det. Jeg har været 70 kilo, da vi blev anholdt, og der er jeg lige omkring de 60 der. Så der er jeg dårlig. Der mangler noget. Jeg tror egentlig, jeg var klar til at spise noget kød derinde, og få noget af den store menu, men det er også sådan... Så synes jeg, at de vandt. 26:03 Så vandt systemet. Så jeg var ligesom sådan... hold fast i idealerne, ikke? Selvom jeg godt kunne se, at jeg blev dårlig af det, ikke? Altså sådan, der var jeg skidt. Og sover hele tiden og gå i den der mærkelig form for dvale i det der. 26:17 Ja, din krop må have manglet noget her. Også din hjerne. 26:19 Ja. Og det eneste, jeg laver, det er jo bare at se fjernsyn, så er jeg lige ude til det der fængselsnod, og så begynder vi så at have gårdtur ude i den store gård. Og jeg kan huske Det der med, at jeg går to sammen med de andre, det er jo også fedt, men det er også stressende. Der er vi så 50 mennesker eller sådan noget ude i gården ad gangen. Folk går også og kigger lidt efter, hvem fanden er. Vi er jo en gruppe på 15 mennesker fra ungdomshuset. Vi spiller fodbold sammen derude. Og lige et par dage efter, at vi er blevet forlænget, der er vi oppe på dupperne, og folk er stresset. 26:52 Og vi spiller altid mod nogle Østeuropærer. Så der er en, der fælder mig under en af de fodboldkamp. Og så råber jeg efter ham, hvad fanden han laver, fordi han bare slagter mig. Og så tager han mig bare, altså han tager et kvældertag på mig med en hånd, og så bare løfter mig op i strækt arm. 27:08 Nå ja. 27:09 Og så kommer der bare 15 fra ungdomshuset, og bare flyver på dem. Og så kommer der 15 over fra de andre, og så er der bare en masse slagsmål. 27:18 Og den går den slåskamp med ungdomshuset? 27:20 Den går rimelig derudad. Der er tumult i sådan 3-4-5 minutter. Og så kan man bare høre alarmer overalt. Der kommer bare blå vestløbende overalt, og så bare ind og skille folk ad. Og så kommer vi lidt i isolation igen et par dage i. Men det er sådan første gang, hvor det lige går op for mig sådan, okay. Du sidder i fængsel? Helt sikkert, det er ikke. Fordi ellers er det jo bare ligesom en fodboldkamp hjemme i landsbyen, hvor der er en, der fælder dig, og så råber du, hold kæft, var du en idiot. Men der er lige sådan konsekvens på en anden måde. 27:52 Så jeg tror, det er første gang, at det ægte rammer mig, hvad det er for nogle mennesker, jeg er omkring. 27:58 Efter den måned her, så bliver du faktisk løsladt. Ja. Og hvordan forløber den dag? 28:04 Jamen altså, der kommer en og åbner cellen, og siger, så pak dit lort, du skal ud. Og de når lige at sige, du skal nok lige forberede dig på, at der er lidt folk. Så kan jeg høre det, da jeg vil gå ud af porten, så står der bare 500 mennesker. 28:19 Ude foran Vesterfængsel? 28:19 Ude foran Vesterfængsel, og bare jubler og hører en, og der bliver knappet en bajer op til en, og man var sådan, du har været lignende 23 timer i døgnet. 28:30 Og så skal du bare forholde dig til det. Og så en kæmpe fest, der er lavet til os inde på Nørrebro, får tre øl, og så sejner jeg bare om. Så bliver jeg bare slukket. Det kunne du slet ikke overskue? Og så dagen efter, bare pakker mine ting, og så bare smutter jeg afsted til Fyn, hjem til de gamle. 28:47 Okay, så simpelthen hjem. Hjem til mor og far. Jeg får noget mad. 28:51 Jeg får lige noget mad. Jeg får en seng, og altså virkelig få slappet af, for du er slidt. Ja. 28:59 Efter varetægtsfængslingen starter retssagerne, og i løbet af de næste tre år går Aske gennem både byret og landsret, inden han anker dommen og skal i højesteret. 29:11 Mit liv i de år der, fordi jeg er 22, da jeg kom ud til sidst, men det er sådan en uddannelsesforløb, der bliver sat i gang, og så bliver brudt op, og jeg tror, at i bagklædskabets lys, så tror jeg bare, at jeg har accepteret den første dom, der var fra byretten, og så afzonet det, og så har jeg jo været ude, da jeg var 20 år. Også fordi det koster jo, det tænker jeg så heller ikke over, men hver gang vi er i retten, så koster min advokat 14.000. 29:37 Per dag? 29:38 Per dag. Men hvis du lige ganger det op med 14 gange i byretten, 14 gange i landsretten, og så tre gange i højesteret, plus at mødes med ham, bare lige møder op til, at vi skal i retten, og hvad sker der i dag, og sådan noget. 29:51 Hvem betaler for alt det? 29:53 Jamen, jeg fik sådan en bunge på en halv million. 29:56 Som du er havdrager på i dag? 29:58 Ja, den er stadigvæk for stedet. For at holde den i bureau skal jeg betale 6.000 om måneden. 6.000 for at renterne ikke? Ja, og jeg har jo så været under uddannelse og været bare på SU i seks år, imens at jeg ikke har kunnet betale af på det, hvor de bare sted. Og så kører renterne videre? Jeg tror, jeg skylder næsten 1.900.000 samlet til skreden. 30:19 Det er sådan en ekstra straf. 30:21 Det kan man godt sige. Det er meget voldsomt. Det er jo en straf, der... Det er jo nogle fiktive penge på en eller anden måde. Fordi hvis jeg ikke kan betale dem, så bliver det trukket nogle procenter over skat, hvis jeg tjener over et eller andet. Og det gør jo, at jeg sagtens kan leve i Danmark. Altså, jeg bor ikke på gaden og har et dejligt sted at bo og familie og alle ting er fint. Men hvis jeg lige får lyst til at gå ud og købe et hus i morgen og låne en million i banken, Så står der lige en million, der lige skal betales først. 30:49 Okay, det er jo ret svært at komme ud af i det her. 30:51 Det hedder noget gældsenæring på et eller andet tidspunkt, hvis jeg er heldig. Ja, den er tung. 31:00 I 2010 får Aske sin endelige dom på 15 måneder. De skal afsoge til det åbne fængsel i Søbesøgaard. 31:09 Kan du huske den dag, du bliver indkaldt? 31:13 Det var et måneds tid før, og så tror jeg, at jeg skal møde op. Jeg tror, det er den 22. december, at jeg skal møde op. 31:19 Så står der så glædelig jul forneden i indkaldelsen? 31:21 Det er noget af en dato. Ja. Der er så kæmpe snist om den dag. Jeg bliver nødt til at ringe dig op og være sådan, at jeg vil ikke komme frem. Og vi sidder og håber på, at det fortsætter til efter jul med det der. Hvor var du henne her? Jamen i mine forældre. 31:35 Så endte det så med, at jeg kommer deroppe den 23. Nu vidste du, hvad du ankom til, for var du nervøs? Ja, fordi det er meget forskelligt, hvem der sidder på gangene, og dynamikker, og jeg kan huske første gang, jeg er deroppe, så kommer der lige nogle tre af de store, og de vil gerne lige se mine papirer. 31:52 Hvad er du sad for? 31:53 De skulle lige se dem, og så står der bare 14 sikkelser med alt fra ungdomshuset. Så var du godkendt hos de tre gutter? Og specielt de der 319'er der, gjorde det nemt for mig at være derinde. 32:06 Volden? 32:06 Ja, vold mod tjenstemand i funktion. Den er gangbar. Det er et kvalitetsstempel. Okay. 32:13 Du fejrer jul i fængslet? Hvordan gør man det? 32:16 Jeg har købt noget julemad, jeg vil lave derinde. Og lander ligesom op på en gang, hvor der sidder nogle junkier, og de har gang i sådan en julemiddag. Der er helt sindssyg. 32:28 De er i gang med at lave en ridselavange, hvor de for eksempel skal hakkes mandlerne, og så hakker de dem i en blender, så det bliver tyndt som marcipan. Det hælder de så oppe i ridselgråden, når jeg står på siden af og kigger på det der. Og så hælder de bare rene fløde oppe i det der, så det er bare sådan noget grød. 32:43 Hvor er det sødt, at de prøver faktisk at lave det? 32:46 Ja, men de prøver det. De er helt talentløse. Er det ikke noget med en and, så skal der en glasflask op i anden, og så prøver de at stoppe en tom glasflask op i anden. 32:55 Det skal man så gøre med vand i, så den bliver lidt saftig indeni, men det er de så glemt med det der vand der. 33:00 Og det er bare en tom flask. 33:01 Ja, så den er bare eksploderet inde i varmen, inde i ovnen. Så deres and, den er helt fyldt med glaskov, og deres ridslemang ligner en hvid smoothie, ikke? Alting er bare brændt på. De har bare ikke det der med hjemmefra, vel? Men jeg har så lavet en kæmpe stor julemiddag til mig selv, og står bare med de der tre gulder der, og bare sådan, okay, fuck det. Drengen vil have noget julemad her. 33:26 Hvad mener du? Og så giver jeg dem det der julemad og redder deres jul fuldstændig. Ja, det har du gjort. Der er jo sådan noget fængselslogik, hvor dagen efter, da den spreder sig den der historie, hvorfor fanden har du givet det til de der tre? Fordi det var bare kællingerne derinde. 33:43 Hvordan er du så i her hierarkiet efter det? 33:46 på en eller anden mærkelig måde, helt uden for hierarkiet. Fordi det er sådan helt uden for nummer. Junkerne forstår ikke, hvorfor jeg har gjort det. De hårde kriminelle forstår ikke, hvorfor jeg har gjort det. Og jeg er jo bare sådan, jamen det var bare love. Altså, det er en, der har læst people'en her, ikke? Så det er jo sådan, det er jo helt uden for nummer. 34:09 Der er mange ting, der går op for mig i den der afsøvning. Der er jo et landbrug deroppe. Og da jeg var 14 år, der mælkte jeg kør. Og det siger jo så, hvad kunne du tænke dig at lave her? Jeg har en god sag at arbejde med landbrug. 34:24 Og så er der så et par gutter, der har haft deres første sejre i livet nogensinde med at stå og malte de der køer og har lært det efter et års hårdt arbejde. Og så kommer jeg bare ind og gør det tusind gange bedre end dem for day one. Der bliver jeg nødt til at spørge om at få rykket værkstedet allerede efter en uge. Du spørger selv om det? Fordi alle hader mig dernede. 34:41 Men der går det også op for mig. Altså, hvornår går du ind over folk? Men hvis du lige kommer, så stjæler ti menneskers første sejr i livet nogensinde. Eller det skal jeg lige lære at være i. Så det er det der med, hvad er det folk har med? Og folks bagage og sådan noget. Der er jeg simpelthen for ung til at fatte dynamikkerne altid derinde. Der er også en anden episode, hvor vi har været over til noget fodbold over i salen. 35:07 Vi står så og venter til at blive lukket ind op til vores celler. Og så står der så en, som at der er hele lyserød rundt om munden. Og jeg tænker, at han har eksem, som jeg selv har. Så jeg spørger lidt ind til hans eksem. Hvad er det sådan noget hudsystem? Eller hvad gør du for? Jeg har sådan noget creme og sådan noget. Og han er bare sådan, at det er ikke noget... Og det gider han ikke at snakke om. Og så to dage efter, så kommer han lige og prikker mig på skulderen. Og siger til mig sådan, kan vi lige snakke op på din celle? 35:40 Og så kommer jeg op på cellen, og så hakker han mig bare en. Sådan så jeg bare falder ned, og så sparker til mig. Okay. Så viser det sig, at han har fået en kop morgenkaffe. Lige i baget. 35:52 Og det er? 35:53 Det er brændende olie, der er blevet varmet i mikroboløven i en kop. 36:00 Det er ligesom bare lige en straf, man lige kan give til folk, der ikke har gjort, som de skulle. Øh... Og den har han så fået, før jeg kom ind i fængslet. 36:09 Så han troede, du lavede grin med ham? 36:10 Ja, han tror, jeg står og gør grin med ham. Det går jo op for mig, imens jeg er ved at få den der røvfuld der. Og der får jeg så forklaret ham sådan en helt... Forvist ham på min albu, hvor jeg har det der eksamen, og sådan, jamen, det er jo faktisk bare... Og det bryder jo fuldstændig, altså, det kan han slet ikke forstå, vel? Eller... Men det ender med, at jeg græder lidt imens, og jeg har så fået givet ham en krammer, og var sådan, hey, det må du altså undskylde, det havde jeg ikke tænkt over her. Og han er sådan helt paf også, så da vi går ud fra min celle, er det sådan to, der er sådan helt en, hvad fanden foregik der? 36:44 Altså, det er bare to verdener. Ja. 36:46 Der er mødes, ikke? Ja. 36:47 Så alle de der koder og måder at være på, og hvad man gør, dem kender du lidt, ikke? 36:52 Jeg går inden i det som en glad, dum hippie, ikke? Ja. Altså, meget af det, ikke? Det burde der være flere af i fængslet. 36:58 Ja, på en eller anden måde, men altså... 37:00 Jeg lærer jo i hvert fald at passe på. Ja. Men det er nogle svære koder, når man ikke er vant til dem. 37:06 Ja, ja. Det er hårdt her, ikke? 37:09 Jeg sidder og snakker med en på et tidspunkt, som at der er hans far og bandit også. Og min far er skolelærer. Og jeg siger, at jeg måske skal være skolelærer. Hvad skal du være? Nej, jeg skal da bare være rocker. Men... 37:22 Han skal være det samme som sin far, og jeg skal være det samme. Det er nemt at spejle sig i. Jeg skal bare være det, som min far er. Men det er hårdt at sidde sammen med rockere, og de kørte helt andet hergi derinde. Også det der med at kunne sige, at min far er ægte rocker, det gør, at der bliver passet på den person. Og det gjorde, at der var et benhårdt hergi. Der var slaver og konger derinde. 37:45 Det er alle forhandler, der bestemmer. Ja, fuldstændig. Og det er også hårde dynamikker. 37:50 Jeg formåede at hygge sammen med dem. Men jeg sagde aldrig ja til en cigaret, når de kom ind. Jeg røg ikke weed. Sørg for at ikke gå ind i de der, hvor man kunne komme til at skylde et eller andet. Altså på en eller anden måde en invitation ind til noget, hvor jeg kunne komme til at skylde min tjeneste. Det fik jeg holdt mig ud af. Men det var der mange af de der junkerne for eksempel. Altså alle dem, der var narkomaner. Det kunne de jo ikke. De blev slaver. Så de blev slaver. Og den var hård. 38:24 Da Aske bliver løsladt, har han brugt tre år sit liv på varetægt, retssager og afsoning. Men det bliver ikke ligefrem en blød landing efter løsladelsen. Og Aske får hurtigt vigtigere ting at bekymre sig om. Kan du huske den dag, du blev løsladt? 38:43 Ja, det kan jeg godt. Der er 22 der. Så skal jeg være far, ikke? Imens jeg var ude imellem mine to afsoninger i Søbesøgaard, der får jeg en kæreste og bliver meget forelsket af hende og får gjort hende gravid. Hun var jo gravid før jeg kom ind og skulle afzone. Og det har jeg ikke gjort. Nej, det var ikke så fedt. Men alligevel, når jeg var ude, så ville vi gået og bygge den der ræde der. 39:11 og gjort klar til, at hun har fundet en lejlighed, vi skal bo i. Så jeg kommer egentlig ud til den der forberedelsen til, at nu kommer der en baby lige om lidt, og prøver at samme ind så godt jeg kan i det. 39:24 Der følger jo mange historier og oplevelser med, når man har siddet i fængsel, og du har jo fortalt nogen af dem, og det er jo både på godt og ondt. Mit næste spørgsmål her er jo selvfølgelig, om det har haft et negativt efterspil. Altså om der er sådan nogle konsekvenser af at have siddet i fængsel og haft de oplevelser, du har. 39:39 Jeg har rigtig svært ved den der tosomhed, der er med at have et barn, og være i hele det der... Jeg tager nogle ordentlige byture, der er alt for meget, og har svært ved at mærke mig selv, og vi går også fra hinanden rimelig hurtigt efter det, fordi jeg bare vælter rundt. 39:59 Og der på et eller andet tidspunkt går det op for mig, at der er nogle ting, der skal tages hånd om at få startet et psykologforløb. Hvor jeg lige lærer sådan at trække vejret bare sådan nogenlunde. Og det er først egentlig der i min midt 20'ere, der er der begyndt at komme lidt mere ro på at få noget udredning med noget ADHD. Der er 27. Og så er det egentlig bare langsomt blevet bedre og bedre. Men jeg kan huske, da vi går fra hinanden, og jeg har i slet ikke holdt styr på nogen ting. 40:26 Der er tit, hvor jeg ikke ved, hvor jeg er, altså i tid og sted, fra jeg er 18 år og så til jeg er 25. Det er som om det også bare er en stor sorgsag, at det hele ikke hænger sammen, og blive forældre, og være inde og sidde, og afbrudte studieforløb, og kæmpe gæld, og bare sådan, altså kaotisk, ikke? 40:46 Er der noget, der kommer til udtryk i dag, som du stadigvæk kæmper med? 40:49 Det er sådan noget med lukket. Altså, jeg hader, når folk ikke lukker dørene. Når de ikke lukker dem? Ja. Hvis min kæreste, hun ikke lukker døren ind til sovevælset, den skal bare være lukket. 40:58 Okay. 40:59 Jeg sidder også altid med ryggen op mod muren. Sådan helt klassisk. Det sidder i mig. Så jeg har haft et tilbagefald på et tidpunkt med en depression i starten af 30'erne, hvor ligesom noget af det, der var i midten af 20'erne. Hvis jeg er alene, så er det som om, at hvis jeg er inde i et lokal, så væggene begynder bare langsomt og bare presser ind imod mig. Det er følelsen af cellen fra Vesterfængslen med at være helt alene, og du bare ikke kan være sammen med nogen. 41:26 Så hvis jeg ikke kunne komme i kontakt med nogle venner, eller jeg ikke kunne være socialt på den måde, jeg gerne ville, så bliver de bare presset ind. Det føles som at være i sådan et hul fysisk. Og det er sådan, at hvis fundamentet under mig begynder at skride, så kan det komme derovre igen, ikke? Så det gælder ligesom om at tage sig selv seriøst nok til, at man ikke er der, ikke? 41:51 Ja, du skal faktisk holde dit nervesystem i ro, for at du ikke når derud, hvor der sker det her. 41:57 Ja, og jeg skal bare passe på mig selv med nogle ting. Nu lever jeg af at spille musik og musikere. Det er et sted, hvor folk drikker øl og hvor der er gang i den. Hvis jeg er med til den fest, fuldt skrue hver gang jeg er ude at spille, så kommer jeg ud af et kurs. Så det handler om at lære at tage hjem i god tid og passe på sig selv på en god måde. 42:16 Jeg har fået et godt liv med det, men jeg ved også, at der hele tiden er grænser i livet. Og hvis de bliver overskrevet, så ved jeg, at jeg kan få det dårligt også. 42:27 Det, du lige har sagt, det kunne jeg ikke have sagt bedre, hvis det var mig, der skulle forklare, hvad jeg gør for at holde mig selv vedlige. Så det kan jeg genkende alt det, du siger. Og jeg drikker jo ikke i dag, fordi jeg bliver også slået ud af kurs hver gang. Og jeg prøver at holde mig selv med at spise ordentligt, og putte noget godt i min krop, og ikke blive stresset, fordi sådan reagerer min krop også. 42:45 Og det er jo måske livslangt. Det der sorte hul, det kæmpe sorte hul, det er at være i isolationsfinkel. Det er ligesom den, det er mit trauma. Og den rammer måske bare lidt hårdere end så meget andet. 42:58 I dag er det 15 år siden, du blev udslaget. 43:01 Ja. Cirka? Ja. Du så helt overrasket ud, at jeg havde det tal. 43:05 Det er det, jo. Og du har ikke lavet hverken kriminalitet eller siddet i fængsel lige siden? 43:08 Det har jeg faktisk. Det har du? Jeg har ikke siddet i fængsel, men altså, jeg laver lidt kriminalitet en gang imellem. 43:14 Nå, det er sjældent, man vil få mere at vide på den måde, du siger det, når jeg er spændt på, hvad det er. 43:19 Der var bare det der at rykke ind med en masse syriske flygtninge på et tidspunkt. 43:22 På et tidspunkt var jeg i kontakt med nogen, der havde et netværk, hvor det smule folk til Sverige. Der gør man at have asyl der. Jeg sejler, man har et skib. 43:32 Så jeg sejlede fem børn, hvor deres forældre var døde i krigen. Så der igennem det netværk har jeg sejlet dem over. Og det er sådan noget, jeg glædeligt hjælper til med. Men det er sådan politisk, ideologisk. Det er jo ikke berigelseskriminalitet. Det ser du slet ikke som kriminalitet, det her. Ja, det er en borgerpligt. 43:53 Det var det, jeg smiler lå i, da du sagde, at jeg laver stadigvæk kriminalitet. 43:56 Ja, men det er et ærespørgsmål for mig. Sådan noget hjælper jeg glædeligt med til. Det kan også være, der ligger en eller anden domme med det her og venter, men det gør jeg glædeligt. Og så går jeg også over for rødt med et stort smil. Jamen dog. Jeg ved ikke, hvor man lige kan få lov til det. Lige sådan... 44:17 Min kæreste er ligesom hver gang jeg gør det, så stod den og hiver mig i arm. Det er en af de sidste små goder, jeg har her i livet. Det synes jeg bare er en kæmpe fornøjelse. 44:29 Aske, det var en meget stor fornøjelse at tale med dig, og tak for at dele din historie. Den var meget, meget interessant. 44:36 Tak fordi du kom. 44:38 Vi har fået agtindsigt i Askes dom fra Københavns Byret. Hans beskrivelser af hændelsesforløbet for Ungdomshuset stemmer overens med hans forklaring i retten. Aske fortæller også dengang, at hans spark på betjentene var utilsigtede. Betjentene havde en anden opfattelse, og Aske blev fundet skyldig.